Endnu en politiker forlader sit parti på rådhuset

Københavns Rådhus. Foto: Anne Marie Korup / Havnefronten.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der er godt gang i svingdøren hos de politiske partier på Københavns Rådhus. I denne uge er Alternativets Badar Shar udtrådt af Alternativet og har meldt sig ind i Enhedslisten – og ud af Borgerrepræsentationen.

I dag er turen så kommet til Peter Dits Christensen der sidste år kom ind som suppleant i Venstres gruppe, men nu allerede melder sig ud igen. Han angiver selv byggeriet på Amager Fælled som årsagen. Venstre er blandt de partier, der i omkring 30 år har stået bag skabelsen af metroen og Ørestad – men det til trods, så har Peter Dits Christensen alligevel valgt at sige nej og derfor selv meldt sig ud af Venstre.

I forvejen havde Niko Grünfelt forladt Alternativet til fordel for Frie Grønne. Samme parti forlod Badar Shar til fordel for Enhedslisten. Kasandra Behrndt-Eriksen har forladt Socialdemokratiet og blevet løsgænger sammen med Kåre Traberg Smidt, der forlod Alternativet. LAs to medlemmer har også forladt partiet. Heidi Wang gik til Venstre mens Karina Bergmann gik til Konservative. I perioden skiftede Marcus Knuth også fra Venstre til Konservative, men da han fraflyttede gik mandatet tilbage til Venstre – og til Peter Dits, der så kun nåede at få et halvt år inden han blev løsgænger.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*