Forskere: Ikke meget vild natur på byggegrund på Fælleden

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der er ikke rigtig noget vild natur på de fem procent af det område på Amager Fælled, som skal bebygges med Fælledby.

Det viser et nyt kort, hvor en forskergruppe, der blandt andet tæller forskere fra Aarhus Universitet, har brugt cirka tre år på at kortlægge, hvor vi har vild natur i Danmark.

Kortet – der nu findes online på naturindikator.dk – viser hvor vi på en skala fra 0 til 100 har vild natur. Og på Amager og Kalvebod Fælled ser det faktisk ret pænt ud flere steder. Men lige netop hvor der skal bygges boliger af Fælledby I/S, er der ingen vild natur at rapportere om.

Faktisk får den tidligere lossepladsgrund et stort rundt nul, når det kommer til naturværdi, mens andre områder af fælleden scorer højt.

Byggeriet på Fælledby er den sidste del af Ørestad, der skal bygges. I øjeblikket afventer byggeriet en række afgørelser i såvel retten som diverse klagenævn. Ingen af sagerne vil dog stoppe byggeriet, men muligvis få dele af processen til at gå om.

Jesch

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*