Fra Margretheholmen gennem Sverige på motorcykel

Forfatteren John Andersen, der privat bor på Margretheholmen, har endnu engang barslet med en bog. Denne gang er omdrejningspunktet en eventyrlig rejse.

Rejsen er inspireret af Selma Lagerlöfs berømte historie om drengen, Nils Holgersson, der flyver afsted på nakken af Morten Gase og på vejen lærer mere og mere om sit store fædreland. To somre har det taget John Andersen at tilbagelægge Nils Holgerssons rute helt fra Skåne i syd til Lapland i nord.

På turen besøger og beskriver han de omkring 200 destinationer, som Selma Lagerlöf beretter om i den gamle børnebog. John besøger slotte, kirker og klostre og vi hører om hvad der er foregået her igennem historien. Han kommer til gamle mineområder og til imponerende slusesystemer, og han kører gennem uendelige granskove og langs landets smukke skærgårde. Han nyder den svenske højsommers lys, varme og sol, men han bliver også drivvåd i perioder med voldsom regn.

Overalt på sin rute møder han gæstfrie mennesker og de får en snak om livet og om hans rejses formål – og John Andersen fotograferer dem.

Det er en forunderlig rejse, der er samlet i en fortælling – og som er god inspiration og lærdom for alle, ikke mindst de, der ønsker at besøge vores store nabo.

Bogen har fået titlen: ”Et motorcykeltræk gennem Sverige” og er på 288 sider rigt illustreret med fotos og kort.

Abo

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*