Mindeankeret og julen

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

Tekst og foto: Jette Ingerslev

 

For enden af Nyhavns Kanal, lige ved Kongens Nytorv, findes en brostensbeklædt plads, der dagligt passeres af tusindvis af mennesker. Her er Mindeankeret for omkomne danske Sømænd 1939-1945 placeret.

Trods julelys, pakker, gløgg og musik stopper mange mennesker op ved mindesmærket, studerer og fotograferer det.

For at mindes de omkomne søfolk er der hvert år en gudstjeneste den 24. december og den 5. maj på dagen for Danmarks befrielse. Tidligere foregik det i kirken i Sømandshjemmet Bethel, der nu er omdannet til hotel. De senere år er gudstjenesterne derfor blevet afholdt i Holmens Kirke. Næste gang bliver juleaftensdag kl. 10.30 ved provst Ejgil Bank Olesen.

Efterfølgende vil der være kransenedlægning ved Mindeankeret kl. 12.00. Her deltager sømænd, pårørende og repræsentanter fra forskellige foreninger, blandet andet Krigssejlerne, fagforeningen 3F Sømændene og en række marineforeninger.

 

Mindesmærket

I 1945 blev der opsat et mindekors i træ på pladsen ved Nyhavn. Det blev i 1948 erstattet af et marmorkors. Der blev sat en landsdækkende indsamling i gang for at skabe et mere markant mindesmærke.

Selve mindestedet blev udtænkt af arkitekt og modstandsmand Hans Hansen (1899-1958) og den let forsænkede brostensbelagte plads af arkitekt Peter Koch (1905-80).

Den 29. august 1951, otte år efter at Danmark var trådt ud af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt, blev der opstillet et 3,5 meter langt jernanker – et såkaldt stokanker – fra en dansk fregat. Ankeret, der bærer Frederik VII’s monogram og årstallet 1857, blev skænket af Forsvarsministeriet og Søværnskommandoen. Den fire meter lange ankerstok af egetræ, blev fornyet før opsætningen.

Ankeret står på en cirkulær, brostensbelagt forhøjning med en granitkant, der bærer indskriften: ”Til minde om den danske sømand, der satte livet til i krigens år 1939 – 1945”. Under ankeret er der nedgravet en forseglet blykapsel med navnene på de omkomne søfolk. I mellem brostenene er der nedlagt en messingplade med tekst på dansk og engelsk: ”Dette anker er rejst til minde om de mere end 2300 danske søfolk, som mistede livet under Anden Verdenskrig – 1939-1945”.

Forhistorien

Inden Danmark blev besat af tyske tropper den 9. april 1940, var flere danske handelsskibe blevet angrebet af tyske ubåde – til trods for erklæret neutralitet. Det første offer var dampskibet s/s Vendia, der blev torpederet d. 30. september 1939 på vej til Skotland efter kul. På Museet for Søfart, Helsingør, kan man læse en udførlig beskrivelse af forløbet. Flere angreb på handelsflådens skibe fulgte. Forud for besættelsen var i alt 29 danske skibe blevet sænket af tyske ubåde, og 360 sømænd havde mistet livet.

Da Tyskland besatte Danmark, var der 240 handelsskibe med omkring 6300 søfolk på verdenshavene. Der blev givet ordre til kaptajnerne om at søge til neutrale havne. Omkring 3000 af de danske søfolk kom derefter til at sejle ud fra England, 2500 fra USA og resten fra andre steder. Den danske handelsflåde sejlede med andre allierede skibe i konvojer og var meget aktiv under hele krigen. Mange søfolk var på den baggrund borte fra familie og venner i årevis.

Ved invasionen i Normandiet den 6. juni 1944 deltog godt 30 danske skibe med 800 danske søfolk om bord. Tyve af dem mistede livet.

Ud over dem, der mistede livet til søs under krigen, led flere danske søfolk i krank skæbne i koncentrationslejr på Java, i Kina og Nordafrika.

De overlevende sømænd, der også satte livet på spil, var i mange år ofte tavse om deres oplevelser. De forsøgte at lade ”det hele” gå i glemmebogen. Efterhånden foreligger der dog adskillige beskrivelser om de gruopvækkende oplevelser på havet under Anden Verdenskrig.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*