Møllers Hjemmebag rykker sammen med ejendomsmægler på Engholmerne

Niels Møller (th) skal drive kaffebar hos Lokalbolig v. Benjamin Hansen (tv). Foto: PR foto.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Mange kender ham allerede på Engholmene. For i den seneste periode har Niels Møller, der bor sammen med kæresten Pernille på Bryggen, leveret brød til engholmerne fra sit rullende bageri. Noget som beboerne på Teglholmen også kender til.

Og nu bliver det så til en mere fast placering, for iværksætter Niels Møller åbner kaffebar på Engholmene på samme adresse, som Lokalbolig – nemlig på Willy Brandts Vej. Det er Benjamin Hansen, der er indehaver af Lokalbolig Valby, Østerbro, Sydhavn, der nu også åbner på Engholmene

Historien bag Møllers Hjemmebag er særlig. Niels har været i køkkenet siden han var barn. De fleste opskrifter er gået i arv fra Niels’ bedstemor og der er altid fokus på gode økologiske råvarer og bæredygtighed. Men hemmeligheden ved brødet er simpel. Det er fuldt af kærlighed, for det har været i gang hele natten, inden det pakkes kl. 07:00.

Når Møllers fra 1. juni rykker ind i lokalerne ved Lokalbolig bliver det også med kaffe, lækre kolde drikkevarer og måske endda håndlavede is. Med tiden er det også meningen, at der fra tid til anden skal åbnes helt op for bagekurser for både store og små engholmere.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*