Symbolet på moderkærlighed står ved Københavns Museum

Københavns Museum
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Tekst og foto Jette Ingerslev

 

Københavns Museum er efter genåbningen blevet noget af et tilløbsstykke. De mange gæster studerer udstillinger og selve bygningsværket, men også den lille intime plads ved indgangen. Her står bronzeskulpturen Moderkærlighed fra 1857 af billedhugger Otto Evens (1826-1895).
Den fulde titel på skulpturen er ”Moderkærlighed. Siddende ung kvinde, der trækker strømpen på sit barn, som hun har på skødet”.

Bronzeskulpturen er 90 cm høj og står på en 85 cm høj granitbase. Der er tale om et naturalistisk kunstværk af en ung mor, der sidder med sin vel 2-årige søn på skødet. Hendes ansigt er mildt og venligt. Hele skulpturen ånder fred, tålmodighed og omsorg. Den har renæssancens madonna-fremstilling som forbillede, men med tilførsel af hverdagsagtige træk.

Med et lille smil er moderen i færd med at trække en sok på barnets højre fod, mens venstre ben hænger nøgent og roligt ned. Drengen skal til at spise et æble med venstre hånd, mens højre arm ligger afslappet ned langs kroppen. Det er, som om barnet lige er vågnet. Moderen sidder meget koncentreret om sin opgave. Håret er holdt på plads med et lille tørklæde. Hun er klædt i en lang nederdel, der bagtil er samlet med et smalt bælte. Hendes trøje med halvlange ærmer er foldet fortil på brystet. Moderen bærer fine sko med små spænder.

Moderkærlighed blev købt af brygger Carl Jacobsen til Glyptoteket, der den dag i dag fortsat ejer værket. I 1939 kom figuren til Københavns Kommune og blev opstillet på sin nuværende plads i Stormgade hos Overformynderiet, der også rummede Børneværnet. Skulpturen skulle på dette sted markere børns behov for omsorg, ro og tid.

 

Københavns Museum

Københavns Museum – tidligere Københavns Bymuseum – blev grundlagt i 1901. Museet havde til huse på loftet af det nyåbnede Københavns Rådhus, der blev opført i 1905 af Martin Nyrop som ”borgernes borg”.

I 1956 blev museet flyttet til Vesterbrogade 59 i Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab’s smukke palads, tegnet i 1787 af Johan Henrich Brandemann (1731-1803). Der opstod efterhånden et ønske om at få flyttet museet til Kulturkvarteret midt i Middelalderbyen, og museet lukkede derfor midlertidigt ned i 2015. Det blev planlagt, at museet skulle flytte til den bygning, som arkitekt  H.J. Holm (1835-1916) havde opført i 1894 for Overformynderiet. Bygningen blev overtaget af Københavns Rådhus i 1937, da Overformynderiet flyttede til Holmens Kanal.

Efter en omfattende renovering genåbnede museet den 7. februar 2020, men måtte allerede en god måned senere lukke som følge af covid-pandemien.

Bygningen er nu indrettet som museum med garderobe og skoletjeneste i kælderetagen og café, billetsalg, butik, galleri og lokaler til særudstillinger i stueetagen. Der er permanente udstillinger om Københavns historie på 1. og 2. sal. Udstillingen er bygget op over 14 perioder i byen strækkende sig fra vikingetiden til den nuværende moderne by. På det tilhørende Arkæologiske Værksted, Stormgade 20, har alle adgang til at studere de arkæologiske fund i København.

 

Flere af Evens monumenter

Af Evens offentlige monumenter kan blandt andet nævnes statuen af Hieronymus. Det blev opstillet ved Marmorkirken i 1887. Grupperne En Faun og en Satyr fra 1850 står i Ålborg, og En Fisker lærer en Dreng at spille paa Fløjte (1861) står på den åbne plads i St. Strandstræde. Evens udførte også portrætmedaljonen af P. N. Sølling på Bombebøssens facade, monumenterne for Johannes Ewald og Johan Herman Wessel fra 1879 ved Trinitatis Kirke og for Caroline Amalie (1882) i Sorgenfri slotspark samt bronzer af Frederik VII i flere provinsbyer.

Han førte et meget stilfærdigt liv og forblev ugift. Han opnåede ikke den store anerkendelse i sin samtid og døde fattig og glemt.

 

Billedhuggeren

Otto Evens gik på Kunstakademiet i 1839 under professor Herman W. Bissen. Han var

praktikant i Bissens værksted og var med til at bane vejen fra Thorvaldsens dominerende klassicisme til naturalismen. Han var en stilfærdig mand, hvis arbejder blev præget af naturlighed og blidhed.

Han fik den lille og store sølvmedalje for sine arbejder i 1846-49 og derpå den lille guldmedalje for Moderkærlighed. Han opholdt sig i Paris i 1856 og i Italien i 1858-61 samt 1865.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*