Tag til Sydhavn og få en anderledes kunstoplevelse!

Byens Hegn. Enghave Brygge. Værket Byfisk af Foto Lene Skytthe
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Det er begrænset, hvad man kan foretage sig i denne tid, hvor meget er lukket ned, og mange arbejder hjemme. Men der er stadig oplevelser at få for store og små i København – bl.a. i Sydhavn, hvor flotte, fantastiske og finurlige kunstværker breder sig på metrobyggeriets grønne byggepladshegn, efterhånden som projektet skrider frem.

Byens Hegn er Metroselskabets projekt for bedre byrum, mens der bygges mere metro. Siden 2011 er hegnene omkring metrobyggepladserne stillet til rådighed for kunst, formidling, byrumsmøbler og andre sjove tiltag, som gør det rart at færdes omkring byggeriet. Samtlige værker på Byens Hegn er unikke, og alle, der kommer forbi hegnet, har deres egen favorit.

Lige nu kan du f.eks. opleve Europas længste sammenhængende graffitiværk, et stort lysværk inspireret af Mozart, portrætter af lokale Sydhavnsborgere eller kæmpestore farverige perleplader. Så tag din kæreste, familie, børn eller hund med ud i den friske luft og nyd de mange smukke værker i Københavns sydlige bydel, der i 2024 bliver koblet på metronettet med 5 nye stationer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*