Ulovlige nattefester langs havnen fortsætter

Asfaltklæb på hjørnet af Njalsgade og Islands Brygge skal få unge til at droppe larmen. Foto: Havnefrontens arkiv.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Selvom politikerne har vedtaget nye strammere støjregler og har igangsat en ny kampagne mod støj, stank og skrald, så fortsætter festerne. Flere gange har lokale beboere måtte rekvirere politiet for at få stoppet nattefesterne.

 

Af Jesper Schou Hansen

 

Problemerne med de spontane fester med de rullende Soundbox langs Københavns havn fortsætter. Det viser årets første dage med godt vejr og høje temperaturer. Dermed er mønsteret fra sidste år tilbage. Da var det særlig slemt på Islands Brygge – hvilket fik stor mediebevågenhed, da områdets populære havnepark fik sin popularitet udstrakt til også at gælder spontane nattefester.

Et hurtigt kig på Facebook gruppen ”Nej tak til Soundboks-støj på Islands Brygge” dokumenterer, at sidste års fester, så småt er ved at gentage sig.

”Det har ikke været så vildt som sidste år, men har måttet ringe 114 2 x på 3 dage for at få nattero”, skriver en bruger. En anden skriver: ”Lørdag aften kl. 23:15 kunne to drenge med en cykel og en boomboks hurtigt skabe opmærksomhed” og senere: ”Politiet var kontaktet af flere her i nabolaget og havde rigeligt travlt andre steder i byen”. “Festen/larmen fortsatte bagefter videre ned forbi Kulturhuset mod Bryggen Syd”.

 

Kampagne skudt i gang

I Københavns Kommune er man opmærksom på problemerne. Derfor har Borgerrepræsentationen også afsat midler til en kampagne, der fra denne uge skal sætte fokus på ”støj, stank og skrald”.

Hertil har kommunen udarbejdet en lang række kampagne-materialer, der skal få de unge til at dæmpe sig. Kampagnen – som lanceres i samarbejde med Københavns Politi – bruger blandt andet posters, postkort, sociale medier og såkaldt ”asfaltklæb” på forskellige ”hotspots” i byen, hvor der forventes at blive gang i gaden. Med kampagnen håber kommunen, at man kan skubbe nogle af de unge i den rigtige retning.

 

Nye regler

For at gøre det lettere for politiet at håndhæve reglerne, er der nu i eksempelvis Havneparken på Islands Brygge indført forbud mod forstærket musik efter klokken 20 på hverdage og klokken 22 på fredage og lørdage.

De nye regler er samtidig blevet gjort tydelige i form af nye skilte. Reglerne er ens i både den private og offentlige del af havneparken.

Den effektive løsning – kommunale vagter der kan udskrive bøder – lader imidlertid vente på sig. Justitsminister Nick Hækkerup (Soc.) vil kun have reglerne klar sidst på året.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*