Vanvidssejlads igen et problem i Københavns havn

Foto: Bo Schriver
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

Vandscootere er et sjældent syn i Københavns havn. Det er også ulovligt at sejle ind i havnen med dem. Det er til gengæld ikke ulovligt at sejle med motorbåde – men ulovligt at sejle såvel hensynsløst som for stærkt. Og det er et stigende problem, mener Bo Schriver, der bor ved havneløbet og er formand for Bådelaug Havnestad, og således selv sejlende i Københavns havn.

Han har efter anmodning sendt Lokalavisen Havnefronten en lang række billeder, der dokumenterer problemerne, ligesom han har lagt dem op på Facebook for at skabe opmærksomhed på problemet. Han frygter nemlig, at det kan gå lige så galt, som da et par yngre kvinder i 2007 døde i en ulykke ved Langebro, hvor vandscootere sejlede helt uhæmmet.

I Københavns havn må man sejle 6 knob i timen – svarende til cirka 11 kilometer i timen. Der er åbenbart for langsomt for nogle, der ikke bare sejler med dobbelt hastighed, men nogle gange syv gange hastigheden.

 

Hvor er politiet

”Det går galt, hvis politiet ikke begynder at tage situationen mere seriøst. Jeg har gennem de sidste uger konsekvent anmeldt adskillige helt vilde overskridelser af hastighederne. Desværre kan jeg ikke konstatere, at politiet har gør en målrettet indsats. Heller ikke selvom jeg har meldt det samtidig med, at overtrædelserne har fundet sted. Det er jo ikke, fordi de er så svære at finde, hvis man kan se, at de sejler ned mod Teglværkshavnen eller ned mod Sluseløbet”, siger Bo Schriver.

Han understreger, at han på ingen måde ønsker at hindre sejlads i havnen. Formålet er udelukkende at få stoppet dem, der sejler fuldstændig hensynsløst.

Jeg er formand for et lille bådelaug, og bådejerne får jo et dårligt ry, når den slags typer – dag og ud og dag ind – ter sig fuldstændig som det passer dem. Som om reglerne om sikkerhed til søs var ligegyldige – og i øvrigt ikke gjaldt dem. Vi har jo set hvordan to mistede livet for fire år siden fordi nogle opførte sig helt utilstedeligt”.

Hos Københavns Politi deler man bekymringen.

”Det er helt uacceptabelt, hvis der bliver sejlet for hurtigt i Københavns Havn. Det er både farligt for de badende og andre sejlere, når farten er for høj. Vi er opmærksomme på, at der i takt med det gode vejr kommer mere aktivitet i havnen, og vi er løbende til stede for blandt andet at kontrollere, at der ikke bliver sejlet for hurtigt. Det er her vores overordnede indtryk, at langt de fleste overholder reglerne. Men på linje med vejtrafikken, så er der også i havnen nogle, der ikke overholder færdselsreglerne. Vi er derfor i gang med at justere vores indsats i havnen, så vi er mere til stede, når udfordringen er størst”, siger vicepolitiinspektør Rasmus Schultz, der er leder af Nærpolitiafdelingen i Københavns Politi.

1 Comment

  1. Politiet er fuldstændig lige glade. Patruljeringen foregår typisk en “overskyet onsdag formiddag” med 4 besætninger. lørdag-søndag med +20 grader er der ikke skyggen af politi, og når man ringer med en konkret anmeldelse, er beskeden: vi har ingen båd i havnen i dag

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*