Amager Fælleds Venner klager endnu engang – nu til EU

Fra starten har Amager Fælleds Venner været imod byggerierne på fælleden. Indtil videre med ringe succes. Foto: Havnefrontens arkiv.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

Det er ikke manglen på klager, der kendetegner Amager Fælleds Venners aktiviteter. Selv om det på ingen måde er lykkedes at stoppe det igangværende byggeri på fælleden, så fortsætter foreningen ufortrødent med at afsøge klagemuligheder.

Foreningen har således sendt en klage til EU-kommissionen over hvad de selv kalder ”Danmarks mangelfulde udpegning af beskyttede naturområder”.

”Danmark er det land i EU, der har færrest Natura 2000-områder. Vi har kun udpeget omkring ni procent af landarealet som Natura 2000-områder”, siger advokat Louise Faber, der har sendt klagen til EU på vegne af Amager Fælleds Venner.

Til sammenligning har for eksempel Grækenland udpeget 27 procent af sit landareal til Natura 2000-områder, Slovenien 38 procent og Tyskland 15 procent.

 

Fælleden skal udpeges

Louise Faber mener, at der er noget, der tyder på, at Danmark undlader at udpege områder, der opfylder kriterierne for at blive Natura 2000-områder, når der i det pågældende område er planer om et statsligt eller kommunalt anlægsprojekt.

“Det er klagers opfattelse, at medlemsstaten Danmark igennem mange år strategisk har undladt at udpege visse lokaliteter, der opfylder kriterierne som Natura 2000-områder. De lokaliteter, det drejer sig om, er lokaliteter, hvor der er en plan om engang i fremtiden at realisere et statspolitisk vedtaget anlægsprojekt”, står der i klagen.

Amager Fælled er et eksempel på, at der kan være sådan en strategi, vurderer Louise Faber. Hun peger på, at en del af Fælleden er blevet affredet ved lov alene for at kunne opføre en helt ny bydel Fælledby midt i et naturområde, hvor meget tyder på, at området over tid har udviklet sig til at opfylde kriterierne for udpegning.

Amager Fælleds Venner har flere gange søgt om at få Amager Fælled udpeget som Natura 2000-område. Allerede i starten af 2018 og igen i starten af 2021 er der sendt anmodning om udpegning til Miljøministeriet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*