Corona betød begyndelsen for ny kosmetisk klinik på Bryggen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Jesper Schou Hansen

 

Hun havde tænkt over det længe. Egen klinik. At være selvstændig erhvervsdrivende. Men så var der lige coronaen. Men da coronaen begyndte at slippe sit tag, var sygeplejerske Hanne Christine klar til at åbne sin kosmetiske speciallæge klinik, der fik navnet Achievement Clinic, og som har specialiseret sig i behandling med Botox, fillers og skinboosters. Det er efterhånden blevet et år siden, så i denne tid fejrer klinikken sin første fødselsdag.

”Jeg vidste allerede for ti år siden, at jeg gerne ville drive kosmetisk klinik. Men det var coronaen, der gav tid til at tænke mere over den drøm. Inden da drev jeg en coachingvirksomheden Achievement og arbejdede samtidig som konsulent indenfor patientsikkerhed og hjalp Sundhedsorganisationer gennem Tilsynet fra Styrelsen for patientsikkerhed”, fortæller Hanne Christine.

Men i takt med coronaen lukkede samfundet ned, blev det også umuligt at komme rundt i landet til kunderne og hjælpe dem med at få styr på fagligheden og sikkerheden.

 

Kendte til branchen

”Jeg havde på det tidspunkt også arbejdet i en anden kosmetisk klinik. Coronaen gav jo så god tid til at tænke over tingene, og hvor man gerne ville flytte sig til rent arbejdsmæssigt”, fortæller Hanne Christine.

Derfor tog hun kurser omkring botox og filler som supplement til sin uddannelse som sygeplejerske.

”Jeg brugte lang tid på at sikre mig en forretningsplan, som også var solid. Rigtig mange har jo stået med store huslejeudgifter og ingen kunder under coronapandemien. Jeg har været så heldig, at min bolig på Artillerivej er skabt sådan, at man kunne indrette dele til klinik – endda med udsigt til Havnevigen” og gode parkeringsforhold, siger Hanne Christine.

 

Sikkerhed har topprioritet

I klinikken har hun så en læge tilknyttet, for det er et krav fra Styrelsen for Patienssikkerhed, når man arbejder med botox.

”Netop fordi jeg i en årrække selv har arbejdet med patientsikkerhed, så har jeg måske haft ekstra meget fokus på den del i klinikken. Det, synes jeg så samtidig, er med til at give mine kunder en ekstra sikkerhed, når de ved, at her er alt mere end bare på plads. Vi er gået ekstra grundigt til værks for at sikre det bedst mulige resultat”, siger Hanne Christine.

Reglerne siger, at der skal gå 48 timer, fra man har haft en lægekonsultation, til man må påbegynde en behandling.

”Det giver kunderne god mulighed for at tænke over, hvad den kosmetiske behandling kan gøre for dem. Og på klinikken bruger vi meget tid på at tale om, hvad der er realistisk, så vi har forventningsafstemt. Nogle behandlinger kræver flere besøg, så det er vigtigt, at vi får talt det helt igennem, så kunden både føler sig tryg og har optimal viden om deres kommende behandling”, understreger Hanne Christine.

 

Udvalg af behandlinger

På klinikken tilbyder man flere forskellige typer behandlinger. Der er botox-behandlingen, hvor det f.eks. kan være rynker i panden og mundvigene, man kan gøre noget ved. Fillers skaber volume og benyttes blandt andet når kunden ønsker mere volume i f.eks. kindben og læber.

Jeg vægter det naturlige og æstetiske resultat – det synes jeg er smukt.

Mine kunder er typisk i 40+ segmentet og kunden der ønsker et naturligt udseende og resultat

Vores skinbooster er eksempelvis rigtig populær, fordi den giver en friskhed i huden. Behandlingen er særlig oplagt efter en varm sommer, hvor huden tørrer ud og nye linjer er måske opstået pga solens skadelige stråler. For fra vi er et sted i 20’erne, begynder vi at miste meget af fugtigheden i kroppen, fordi vi stille og roligt forfalder – godt nok langsomt. Så efter en sommer med sol og udtørring, så er især skinboosteren meget populær”, siger Hanne Christine.

 

De lokale

Den typiske kunde er fra lokalområdet – sådan forstået, at det er København og omegn.

”Allerede her det første år har jeg fået mange gengangere. Det er jeg naturligvis glad for. Jeg har dog ikke mere pres på, end at jeg stadig kan tage enkelte arbejdsdage som sygeplejerske – med opgaver, der i videst muligt omfang matcher mit arbejde med klinikken. På den måde sikrer jeg mig også, at min faglighed hele tiden er skarp”, siger Hanne Christine.

Arbejdet som sygeplejerske sker gennem en privat sygeplejervirksomhed, så Hanne Christine har mulighed for at vælge opgaver, som passer godt i forhold til også at være indehaver af en klinik.

”Fleksibiliteten gør også, at jeg kan drive klinik og løbende sikre, at jeg fortsat har en høj faglighed som sygeplejerske”, siger Hanne Christine.

Det første år er gået godt i klinikken. Nu glæder hun sig til de næste år i takt med, at flere og flere lægger vejen forbi.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*