Midt på Islands Brygge, for enden af Bryggebroen mod Fisketorvet, knejser tvillingesiloen Gemini Recidence, den tidligere frøsilo hos Dansk Sojakakage Fabrik. I dag er den eksklusive boliger.
Af Henrik Gutte Koch
Foto: Palle Bo Nielsen
Sojakagefabrikken blev nedlagt i 90’erne. Det kunne ikke længere betale sig at producere, og siloerne stod tomme i et årti, før ombygningen blev påbegyndt så sent som i 2002. Indtil da var der stadig industri i området.
Siloen blev færdiggjort tre år efter, og byggeriet blev præmieret af Københavns Kommune. De to tidligere cementsiloer blev sammenbygget i en tvillingebygning. Byggeriet er siden blevet et ikon for arkitektonisk design.
De vilde drenge
I flere af Københavns siloer, der er ombygget til boliger, blev der skåret store åbningen ind gennem betonen og ind i siloerne. Det skete for at åbne op, så man kunne skabe plads til lejlighedsbyggeriet. Det har man blandt andet gjort med Frihavnstårnet og the Silo i Nordhavn samt med nabobygningen Wennberg-siloen på Islands Brygge.
Det er en meget tung og kostbar proces, fordi de 30 cm tykke stålforstærkede betonvægge er fyldt med granitsten.
Det var det hollandske arkitektfirma MVRDP, der i arkitekt- og byggekredse er kendt som ’de vilde drenge’, der vandt arkitektkonkurrencen om opførelsen af Frøsiloen. De havde imidlertid en helt anden tilgang end at bore sig igennem gamle stykker betonvægge.
Alle lejligheder er klæbet udenpå siloerne
Hvor andre siloombygninger har udnyttet siloernes hulrum til boliger, så vurderede arkitektfirmaet, at beboerne kun ville have en begrænset udsigt ud til Københavns attraktive havnefront, hvis man bare lavede huller.
Så firmaet valgte en helt anderledes og dristig fremgangsmåde: Alle 84 lejligheder er så at sige klæbet udenpå siloernes ydre cementoverflade.
Begge de kæmpe cylindriske siloer er derfor tomme og har efterladt et spektakulært atriumcenter med en helt særlig stemning og lys, det hele dækket med et transparent tag formet som et 8-tal. De hule silorum fungerer som en nærmest kunstnerisk atriumgård.
Den helt specielle arkitektur i Gemini har givet mulighed for at konstruere gulv-til-loft-vinduer i hele lejlighedernes bredde, hvor lyset vælter ind, og bevare de store siloers kurvede forløb.
Udenpå det hele ses de store, træklædte terrasser langs lejlighederne. Og med de glasklare rækværker langs de store, kurvede terrasser fuldendtes den ubegrænsede udsigt fra alle lejlighedernes rum.
Ingen lejligheder før 3. sals højde
Hele facaden er udført i aluminium, og de forskellige lejligheder ligger forskudt over hinanden.
Byggeriet starter først i 3. sals højde, ca. 12 meter over jorden. Dette giver byggeriet det karakteristiske, paddehatlignende udseende. Konstruktionen var kompliceret og gav arkitekter, ingeniører og byggefirmaet NCC store udfordringer.
Ikke prøvet før
Den danske arkitekt og byggemand, Morten Boll, var dengang ansat som udviklingsdirektør hos NCC og med til at føre ideerne ud i virkeligheden.
”Det var en sindssygt vanskelig teknisk konstruktion. Vi bevægede os ud i noget, vi ikke havde prøvet før. Da siloerne skulle være nærmest tomme udover trappefordeling og svalegangene, skulle stålkonstruktionen hvile på de 30 cm tykke betonvægge som en vippe, hvor stålenderne blev forankret i en ringbjælke, som igen var fortøjet med ankre. På et tidspunkt måtte vi stoppe byggeriet i nogle måneder og få konstrueret forstærkninger af stålbjælkerne, da de leverede bjælker viste sig ikke at leve op til vores ingeniørers beregninger. Der kunne være risiko for, at konstruktionen ikke var stærk nok. Det endte heldigvis godt, og vi er utroligt stolte af resultatet”, siger Morten Boll.
Den nævnte meget specielle konstruktion medfører en temmelig markant forskel på det såkaldte BBR-areal og nettoarealet af de byggede lejligheder, hvilket en køber skal være yderst opmærksom på. Den lejlighed, Havnefronten har besøgt, var således 148 m2 BBR, men kun 108 m2 nettoareal. Alligevel står især lejlighederne mod vest og havnen aldrig ledige længe, når de sættes til salg, trods nogle af byens højeste m2-priser. 
Be the first to comment