Jubilæum for en verdensberømt dansker

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print
Af Mette Ydebo

Andelen af jødiske nobelpristagere er høj. Hvem, som er jøde, kan ganske vist ikke afgøres så eksakt, som hvem der i en af de fem kategorier i Alfred Nobels testamente har modtaget verdens nok fornemste udmærkelse, men mellem en tredjedel og en fjerdedel af prismodtagerne har jødisk baggrund.

Foreløbig har fjorten danskere modtaget nobelprisen. I år er det hundrede år siden, atomfysikeren Niels Bohr vandt prisen for sin kortlægning af brintatomet. Var Niels Bohr jøde? Tja, i egen optik var han fritænker, men ifølge en strikt rabbinsk definition fødtes han som jøde, fordi hans mor, Ellen Adler, var det.

Flere kultur- og forskningsinstitutioner har i løbet af året fejret det naturvidenskabelige geni. Den 30. november kommer turen til Dansk Jødisk Museum, som naturligvis netop tager afsæt i Bohrs jødiske bagage.

.

En indflydelsesrig familie

Det var et på alle måder ressourcestærkt hjem, som blev rammen om de tre søskende Bohr, hvoraf drengene, Niels og Harald, skulle komme til at føre stolte familietraditioner videre og gå over i historiebøgerne. Der var penge og begavelse på både mødrene og fædrene side.

Niels kom til verden i 1885 i sin mors barndomshjem midt i København. Det Adlerske hus var velhavende, idet morfaren, David Adler, havde grundlagt et af byens ledende bankier- og handelshuse. Samtidig sad han i Folketinget.

Mosteren, Hanna Adler, startede en grund- og gymnasieskole, der som den første i hovedstaden underviste drenge og piger sammen. Så afholdt blev den kvindelige rektor, at 400 tidligere elever gik i brechen for hende og fik den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark under 2. verdenskrig til at løslade den ellers internerede jødinde.

Niels Bohrs far var professor Christian Bohr, en verdensberømt læge og forsker, som selv adskillige gange var indstillet til nobelprisen.

Begge sønner gik i faderens naturvidenskabelige fodspor. Harald blev en berømt matematiker. Niels studerede fysik, kemi og astronomi. Københavns Universitet havde intet institut for fysik, så det, vi i dag kender som Niels Bohr Institutet, er oprettet af ham selv, mens han var professor på Polyteknisk Læreanstalt.

.

Forskning

Hypotesen om, at kun visse elektronbaner forekommer i naturen, fremførte Niels Bohr i 1913. Det havde ellers været antagelsen, at elektronbaner var en kontinuerlig mængde. Bohr havde efter alt at dømme ret, og med ét var han et verdensnavn, som diskuterede med andre notabiliteter som fx Albert Einstein. Bohrs store fortjeneste var undersøgelsen af atomers struktur, og hvordan lys udsendes fra dem. Hans arbejde inden for kvantekemien førte til opdagelsen af endnu et grundstof, der fik betegnelsen hafnium, hvilket er latinsk for København.

Seks sønner fik Niels Bohr, hvoraf Aage fødtes i året for farens nobelpris. Fire af pristagerens sønner fortsatte familiesuccesen som betydende erhvervs- og videnskabsmænd, og Aage blev såmænd fysiker – og fik i 1975 nobelprisen! Dette nåede Niels Bohr ikke at opleve. Han døde af et pludseligt hjertestop i 1962 og er begravet på Assistens Kirkegård i et spektakulært familiegravsted udført af skulptøren J.F. Willumsen.

.

Efterkommere på Dansk Jødisk Museum

‘At holde verden åben’ er hensigten med billedkunstner Jens Bohrs arbejde, når han selv skal sige det. Hans værker er figurative, og det er navnlig naturen og de spor, mennesker sætter i den, som har hans interesse. I forbindelse med Dansk Jødisk Museums markering af 100-året for Niels Bohrs nobelpris har Jens Bohr, som er barnebarn af Harald Bohr, lavet et træsnit, der illustrerer vigtige dele af hans erindringer om atomfysikeren. Værket, ‘Ihukommende Niels Bohr’, præsenteres på museet på dagen, hvor slægtens jødiske historie berettes af bl.a. Tomas Bohr, der havde nobelpristagerne Aage og Niels som henholdsvis far og farfar. Derefter er det muligt for 100 kr. at erhverve sig en plakatversion af det.

Jens Bohr er uddannet på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus og beskæftiger sig primært med træsnit. Indtil 18. december kan værker af ham ses på Kunstcenter Silkeborg Bad.

Dansk Jødisk Museums direktør, Janus Møller Jensen, kender billedkunstneren personligt og tog initiativ til mindedagen. Allerede som barn havde han en plakat af kunstneren hængende på sit værelse. I voksenlivet var museumsdirektøren i ni år ansat på Østfyns Museer, hvor han mødte Jens Bohr.

”Det var den forbindelse og min egen interesse for hans kunst, der skabte kontakten og fostrede ideen. Så det er fedt at lave noget sammen i denne nye sammenhæng”, lyder det fra Janus Møller Jensen.

Den 30. november kl. 16.00 kan man på Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6, høre om det jødiske islæt hos Niels Bohr. Samtidig præsenteres billedkunstneren Jens Bohrs træsnit over atomfysikeren. Dette kan købes som plakat på museet. Deltagelse i arrangementet er gratis, men med billetbestilling på jewmus.nemtilmeld.dk

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*