Lokale vil have pendul-bro ved Slusen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Anders Bo Petersen

 

Det er alt for bøvlet at få skibe og husbåde gennem slusen, og derfor har Husbådsforeningen København fået udarbejdet et skitseforslag på en oplukkelig pendulbro over Slusen hos virksomheden Depenbrock i Randers.

Københavns Kommune har ellers tidligere fået udarbejdet et notat fra Rambøll, der foreslår, at man anvender en mobilkran med et wiretræk, hvilket ifølge Simon Louis-Jensen vil være en ret bøvlet løsning, hver gang nogen skal igennem slusen.

I skitseforslaget er der også foreslået en ny fast forbindelse over selve havneløbet sideløbende med den overgang, som i dag findes hen over havnen ved Slusen.

”Denne del af Havneringen har længe været overbelastet, bl.a. på grund af mange cykelpendlere, hvorfor det trænger voldsomt til en løsning specielt omkring Slusen.

En bro over Slusen som erstatning for de nuværende ramper, er en god ide, som vi i Husbådsforeningen København bakker op om”, siger Simon Louis-Jensen på vegne af foreningen til Københavns Kommune.

 

Flere fremtidige passager

Foreningen repræsenterer 21 husstande og 17 husbåde, som alle er over tre m høje, og som har haft plads i Slusehavnen siden 1996.

Ifølge foreningen er der forhandlinger i gang med By & Havn samt Københavns Kommune om en langtidskontrakt på 20 år for foreningens medlemmer. Samtidig kigger husbådede ind i langt flere gennemsejlinger af Slusen end tidligere, idet der nu skal ske bundsyn hvert femte år.

Foreningen har derfor på deres generalforsamling i februar 2022 pålagt bestyrelsen at den “aktivt skal arbejde for, at der ikke realiseres en løsning, der vil fordyre passage af Slusen for foreningens medlemmer” voldsomt.

Ifølge Simon Louis-Jensen er der allerede rigeligt med husbåde bag lukkede broer i Københavns havn, og den eneste rigtige løsning for Slusen er at ifølge ham, at der etableres en bro, der kan fjernes eller åbnes med den mindst mulige omkostning og miljøbelastning.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*