Sauna skal fjernes fra Bryggen

Saunaen på Islands Brygge fik et kort liv. Foto: Ghita Katz Olsen / Havnefronten.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Jesper Schou Hansen

 

For 1100,- kroner kunne du bruge den nye sauna på Bryggen i forbindelse med vinterbadning helt frem til udgangen af marts.

På foreningens hjemmeside zono.dk hedder det, at der er åbent for tilmelding til at ”blive en del af Københavns vinterbadningsklub med vores nye sauna Zono” og videre: at ”vi åbner dørene til saunaen den 20. december 2021 og frem til den 31. marts 2022. Tilmelding til vinterbadningsklubben er kun gældende for vinteren 2021/2022. Saunaen har et sammenhængende omklædningsrum. Vi ligger i Havneparken Syd på Islands Brygge – lige til at hoppe i Badezone Halfdansgade”.

Ifølge foreningen burde man for en pris på 1100,- kroner kunne få adgang til saunaen fra klokken syv om morgenen til klokken 20 om aftenen på alle ugens dage – altså ubegrænset brug for sit kontingent.

 

Kommunen: Flyt saunaen

Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen, som har givet tilladelsen, har foreningen ikke levet op til aftalen.

Til Havnefronten skriver Kommunen således, at ”Københavns Badeklub fik den 8. december 2021 en midlertidig byggetilladelse til at opsætte en sauna på Islands Brygge. Københavns Kommune ejer grunden og havde også til hensigt at give en fuldmagt til at opstille saunahuset fra januar til marts i år, dog under forudsætning af, at saunaen blev opstillet langs muren i Havneparken. Derudover oplyste forvaltningen saunaens ejer om, at saunaen ikke måtte anvendes, før der var søgt om og udstedt en byggetilladelse. Københavns Badeklub har efter flere henstillinger ikke flyttet saunaen, og forvaltningen har derfor i dag udstedt et påbud til badeklubben om at fjerne den”.

 

Undrer foreningen

Hos foreningen kan Stephanie Branick ikke helt genkende kommunens udlægning.

”Det er korrekt, at de har bedt os om at fjerne saunahuset, selvom vi har sagt at vi gerne vil flytte saunahuset tættere på muren. Vi har to gange bedt, om at få den præcise placering for hvor saunahuset skal stå i Havneparken, så vi kan undgå at skulle flytte saunahuset flere gange. Vi har ikke modtaget et svar på det, men kun at den skal flyttes tættere på muren. Flyttefirmaet er bestilt, men de har nu sendt et påbud, om at saunahuset skal fjernes.

Den 14. januar modtog vi den nye midlertidige tilladelse fra kommunen, som giver os lov til at blive i Havneparken frem til marts. Vi har ikke kunne søge, om at forlænge vores bygningstilladelse, før vi modtog den”, fortæller Stephanie Branick.

Københavns Kommune fastholder ved avisens deadline af saunaen skal flyttes.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*