Advarsel: Man må kun bade i badeanlæg og havnebade

Selvom der er hedebølge, så er fri badning i Københavns havn forbudt af hensyn til de mange både og andre fartøjer, som bruger havnen. Alligevel bader mange ulovlig – men det kan koste en bøde.

.

Når badesæsonen starter og flere mennesker samles i det blå byrum øges fokus på sikkerheden i havnen. Udover livreddere ved havnebadene går havneværterne også på vandet som sejlende ambassadører for den gode havnekultur, og politiet patruljerer i havnen.

“Vi har siden april haft vores patruljebåd på vandet, og vi er til stede for at føre tilsyn og sikre, at både de sejlende og de badende følger reglerne. Havnen er et populært sted med meget trafik. Der kan derfor let opstå farlige situationer, hvis man bader uden for havnebadene eller bade- og dyppezonerne. Det er fx meget svært for de sejlende at se en badende – særligt når solen står skarpt ned i vandet”, siger politikommissær Thomas Ahlburg, leder af Københavns Politis maritime indsats.

I de afmærkede badesteder er man i sikkerhed for trafik i havnen, og kvaliteten af badevandet bliver tjekket året rundt, så man ved, om vandet er rent nok til at bade i, og derfor er det også de eneste steder i havnen, hvor det er lovligt at bade.

.

Nyt havnebad

Med årene er mulighederne for at bade i havnen vokset støt, og denne sommer kan man se frem til, at endnu en badezone åbner.

Der ligger ved byskoven. Her skal man ud af Selinevej – og her er man på vej ud af Københavns havn i sydgående retning et pænt stykke forbi Islands Brygge og Nokken – og modsat Sydhavnen.

“Havnen er blevet en indgroet del af sommeren for rigtig mange københavnere, hvor man mødes med venner og familie for at hygge sig, og det glæder mig, at vi bliver ved med at kunne udvide mulighederne for at bade i havnen”, siger adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

.

Havnebade og zoner en kæmpe succes

Mere end 284.000 badegæster hoppede i vandet i de tre havnebade sidste år, og endnu flere i resten af havnen, når badezoner og dyppezoner regnes med. Fra den 1. juni til den 31. august kl. 10-18 er alle tre havnebade bemandet med livreddere, der holder et vågent øje med store som små badegæster,

Det er ikke mere end 21 år siden, at Københavns første og dengang eneste havnebad “Islands Brygge Havnebad” åbnede og blev startskuddet til Københavns havn som badested og en verdensberømt badeby. Med den nye badezone ved Selinevej, tæller havnen dermed tre havnebade, 10 badezoner og to dyppezoner i forbindelse med badezonen ved Sandkaj og Kalvebod Bølge.

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*