ARC satser på at brygge grønt med ny tilbydning

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Mens fundamentet er ved at blive etableret til ARC – Amager Ressourcecenters nye administration, mandskabsfaciliteter og opmarchplads for elektriske skraldebiler, så er projektet allerede præcertificeret som DGNB-guld.

.

”Vi er godt i gang med projektet, så elementmontagen begynder som planlagt i slutningen af april,” siger en af Skou Gruppens partnere, Alexander Hermansen, som er projektleder på ARC:

”Det er et komplekst projekt, men bygherren er meget professionel og tilgængelig, så processen kører helt som den skal. Vi bygger jo på et område, hvor der er meget trafik og løbende er brug for plads til opmarch af skraldebiler, så det er dejligt, at koordineringen går så fint,” siger han.

Projektet er en totalentreprise på nye faciliteter til affaldsindsamling i Københavns Kommune ved Amager Bakke, som gennemføres af Skou Gruppen i samarbejde med Sweco, BBP Arkitekter og 1:1 Landskab.

.

En bygning som kræver minimal vedligeholdelse

”Vi har ønsket at udforme en bygning, som naturligt indpasser sig på stedet og har en klar disponering,” forklarer Lise Sehested, arkitekt MAA og partner hos BBP Arkitekter. Hun tilføjer:

”Det har vi opnået ved at organisere bygningen om en fælles hovedindgang med ARC’s omklædning og kontorer på den ene side og Teknik- og miljøforvaltningens på den anden side. Fællesfunktionerne er placeret omkring hovedtrappen midt for, så det er nemt for medarbejderne og besøgende at orientere sig.”

Den næsten 90 meter lange bygning kommer til at rumme ca. 3.200 etagemeter fordelt på to plan, I stueetagen er der bl.a. omklædningsrum med højtsiddende vinduer, så dagslyset kan komme ind, uden at der er indkik. Fitnessrum og behandlerrum ligger med adgang ud til hovedindgangen og tæt ved alle omklædningsrum. Første sal rummer kontorerne med kantinen beliggende midt i bygningen.

”Udvendigt får facaderne et rytmisk spil med moduleringen og en stærk reliefvirkning, ligesom materialevalget indpasser sig naturligt på stedet, med en lav betonbase og aluminiumsfacader, der lægger sig op ad de øvrige bygninger og tekniske anlæg i området,” forklarer Lise Sehested.

Bygningens facader udføres af robuste og vedligeholdelsesfri materialer med meget lang levetid. Indvendigt indrettes bygningen med henblik på en robust, varm og farverig atmosfære. Det overordnede greb er således en ren bygning udvendig med et varmt indre med fokus på medarbejdernes velfærd.

.

Præcertificeret til DGNB-guld

De nye ARC-faciliteter har allerede opnået præcertificering som DGNB-Guld. Det betyder, at projektet, når det er afsluttet, med stor sandsynlighed også opnår DGNB-Guld plaketten ved endelig certificering:

”Centralt i projektet er en meget robust bygning, hvor valget af materialer ligger stor vægt på at være vedligeholdelsesfrie og med lange levetider,” forklarer bæredygtighedsingeniør Charlotte Bjerregaard Jørgensen fra Sweco, som er rådgiver på projektet. Hun fortæller, at fem elementer giver point til DGNB-Guld.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*