Lola på Christianshavn gør klar til fastelavn

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Restaurant Lola, der holder til i den gamle mølle på Christianshavns Volde, genopliver en gammel Christianshavnertradition med fastelavn på Lola.

.

Det fortæller Rune Toft, der er medejer af Restaurant Lola og bryggebo.

“Vi genopliver de hyggelige fastelavnsfester på Christianshavns Vold, når vi slår Lola af tønden, spiller petanque, nyder fastelavnsboller, varm cacao, kaffe og te – og luner os ved bålfadene, hvor børnene kan riste skumfiduser. Hvis man har lyst til at rejse 100 år tilbage i tiden, kan man komme på rundvisning i den smukke mølle og opleve hvordan den labyrintiske bolig så ud dengang. Det siges, at spøgelser lusker rundt om natten, men om dagen har vi (vist nok) møllen for os selv”, siger Rune Toft.

Lola har økologisk spisemærke i sølv, så fastelavnsboller, varm chokolade, kaffe og te er økologisk.

Fastelavn – der som bekendt er 19. februar – starter hos Lola fra kl 13. Fastelavn på Lola med tøndeslagning, boller, cacao og hygge koster 75 kr og man kan tilmelde sig her.

.

Rundvisning

Dem, der har lyst, kan nyde en times tid med rundvisning i Lille Mølle, der blev bygget i 1669. Bag den karakteristiske gule møllefacade gemmer der sig en stor og labyrintisk bolig, fordelt over fem etager med stuer og værelser, huler, hemmelige rum, vinbryggeri og ikke mindst egen gildesal. Et væld af begivenheder har fundet sted i huset, og mange spændende personer, dyr og kunstnere har beboet eller besøgt møllen gennem tiden. Efter sigende spøger der i møllen – men kun om natten!

.

Der er begrænset plads til rundvisning, der skal bookes her: https://xn--lillemlle-q8a.dk/booking/

Til fastelavn er der tilmelding her: https://madbillet.dk/show/event/fastelavn

.

Adresse: Christianshavns Voldgade 50

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*