DEBAT: Første skridt på vejen til bedre trafikale forhold omkring Boldklubben Hekla

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af medlem af Borgerrepræsentationen og gruppeformand Louise Theilade Thomsen (V) og 
suppleant til Københavns Borgerrepræsentation Anders Fausbøll (V)

Alle, der har deres gang til fodboldtræning i hverdagen eller kampe i weekenden, kender til de katastrofale trafikale udfordringer omkring Boldklubben Hekla.

Som fodgænger lever du livet farligt uden fortov eller fodgængerfelt over Artillerivej. Som bilist lykkes du måske med at finde en plads i rabatten, men ender desværre med en hilsen fra parkeringsvagten.
Nu tager vi endelig første skridt ad vejen til at udbedre forholdene.

.

Penge til undersøge bedre forhold

I den netop indgåede aftale om budgettet for 2024 i København er der afsat penge til Venstres ønske om en samlet analyse af de trafikale problemstillinger på Artillerivej omkring BK Hekla. Der skal være fokus på, hvordan der kan skabes mere tryghed for cyklister og gående, der i dag begge bruger cykelstien.

Derudover vil fokus også være på muligheden for at mindske parkeringsudfordringer ifm. afvikling af kampe.

Islands Brygge er et populært område i København. Over de seneste 10-15 år er den sydlige del af Bryggen udviklet med tusindvis af lejligheder og rækkehuse. Befolkningstilvæksten har betydet en vækst for den lokale fodboldklub, BK Hekla, der i mange år har holdt til på Artillerivej lidt syd for Islands Brygge.

.

Succes for Hekla

Medlemstallet er firedoblet siden 2010 og tæller nu omkring 1.000 medlemmer. Særligt ungdomsrækkerne har oplevet stor vækst for både pige- og drengehold. Imidlertid er udviklingen af de trafikale forhold omkring klubben overhovedet ikke fulgt med. Der er stadig smalle cykelstier, parkeringsmulighederne er stort set ikke eksisterende, hvilket særligt rammer gæstende klubber ved stævner, og fodgængerforholdene er ligeledes under al kritik. Der er ingen fortove, og der er ikke anlagt et fodgængerfelt, så bløde trafikanter sikkert kan komme over den tæt trafikerede Artillerivej.

.

Sikre trafikforhold

For Venstre er det vigtigt både at støtte op om det lokale foreningsliv og at skabe sikre trafikforhold. Forældre på Islands Brygge og omegn skal selvfølgelig kunne sende deres børn trygt afsted til fodboldtræning og kamp både til hverdag og i weekenden. Derfor glæder det os, at der var opbakning blandt de øvrige partier i budgetaftalen til at gennemføre en samlet analyse af de trafikale forhold.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*