Fælles affaldsindsamling ved Slusen

Ud for de nye "blå huse"

Der er alt for meget affald i og omkring Københavns havn, så den 20. august inviterer foreningsfælleskabet Slusen alle til at være med til at indsamle affald ved og omkring Det Blå Punkt Slusen Nord.

.
Foreningsfælleskabet Slusen dækker over de seks foreninger, der sammen har grej i Det Blå Punkt.
Det er HF/ Sønderbro, der står for dette arrangement, der har start kl 13.30.
Det er ikke første gang, at der bliver samlet skrald ind i området. Det fortæller Dorthe Mørkenborg Hansen, der er med i initiativet.
“Tidligere har en af os ( Tasha) lavet affaldsindsamling, når hendes søn Vilfred holdt sin fødselsdag, men denne gang gør vi det i regi af Foreningsfællesskabet Slusen. De forskellige foreninger ( spejdere, Cbh Outdoor og andre) laver hver især arrangementer for at gøre opmærksom på det skønne Blå Punkt ved vandet vi har fået”, fortæller Dorthe Mørkenborg Hansen.
Det er Friluftsrådet, der her sponseret de redskaber og det grej foreningerne har fælles og som bruges den 20. august.
“Vi regner med at 25 børn og voksne deltager, de fleste nok fra hF/ Sønderbro og de andre nabo haveforeninger, men håber selvfølgelig på flere. Man skal ikke medbringe andet end sin termokaffe måske og man møder bare op. Tilmelding ikke nødvendig”, siger Dorthe Mørkenborg Hansen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*