Florister fra hele landet dyster med blomster i Tivoli i dag

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Når Tivolis Store Blomsterdyst løber af stablen på Plænescenen i dag, bliver det med deltagelse fra hele kongeriget. Der er nemlig dygtige florister fra både Sjælland, Jylland og Fyn blandt de 21 skarpe blomsterdekoratører, der er blevet udvalgt til at dyste om æren og førstepræmien på 10.000 kroner i den traditionsrige blomster-konkurrence. Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

.

Til blomsterdysten skal der skabes den mest eventyrlige og fantasifulde blomstersky, som både kan stå alene og indgå i en samlet sky med de værker. Tilblivelsen af smukke skyer kan opleves den 3. september, men alle værkerne kan nydes under resten af Tivolis Have- og Blomsterfestival, som løber frem til og med den 10. september.

Blomsterdysten vil blive afviklet på Plænen midt i Tivoli, alt imens Havens gæster har mulighed for at betragte deltagernes arbejde på nærmeste hold. De eventyrlige kunstværker udstilles efterfølgende i Tivoli til glæde for alle besøgende under blomsterfestivalen.

.

Glad gartner

”Tivoli er først og fremmest en have – og selvfølgelig er planterne og blomsterne en vigtig del af vores DNA. Det er derfor også helt naturligt, at Tivoli under den årlige Have- & Blomsterfestival arrangerer Tivolis Store Blomsterdyst for alle de mange professionelle blomsterdekoratører, der arbejder rundt omkring i landet. Vi vil gerne være med til at hylde, fremvise og ikke mindst fejre det kreative univers, som disse personer arbejder med”, siger Tom Knudsen, chefgartner i Tivoli.

.

Tivoli fejrer blomster og have

Have- og Blomsterfestival i Tivoli er en af de helt store tilbagevendende begivenheder i forlystelseshaven. Tivoli er et sted, man forbinder med blomster- og haveanlæg i verdensklasse.

Under Have- og Blomsterfestival samles nogle af Danmarks grønneste og mest kreative fingre, og der bliver rig mulighed for såvel børn som voksne for at få inspiration og pirret sanserne, når blomstermagien bliver sluppet løs i Tivoli. Have- og Blomsterfestival i Tivoli kører fra 26. august til 10. september.

Der er masser af blomstrende oplevelser, når entréen til Tivoli er betalt. Se det fulde program på www.tivoli.dk/blomsterfestival

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*