Inhabil kommunaldirektør har skubbet beslutning om cykel- og gangbro mellem Islands Brygge og Enghave Brygge

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Før sommerferien måtte politikerne droppe at drøfte en indstilling om en ny bro over havnen. En af de involverede direktører var nemlig inhabil. Det viser et svar til politikeren Finn Rudaizky (DF).

.

Selvom det hele lå klar og var sendt ud, så kom politikerne aldrig til at drøfte det forslag til en bro-placering, som Teknik- og Miljøforvaltningen havde arbejdet på i et år.

Forvaltningen endte nemlig efter at trække sagen, så da konstaterede, at vicedirektør i afdelingen Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold er – hvad forvaltningen selv vurdererer – inhabil i sagens behandling, da denne siden april 2023 har siddet i bestyrelsen for en af de potentielt berørte ejerforeninger i området. Sagen er derfor overdraget til en anden vicedirektør, og sagen gennemgås igen.

.

Bekymret DFer

”Jeg har forstået, at der er en betydelig utryghed blandt beboerne på Enghave Brygge om, hvorvidt sagen om cykel- og gangbroen er blevet behandlet korrekt. Forvaltningens indstilling om broen blev trukket fra et udvalgsmøde på selve mødet. På den baggrund har jeg bedt forvaltningen om at redegøre for sagen”, siger Finn Rudaizky, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti.

”Vi kan ikke leve med, at der er opstået tvivl om forvaltningens habilitet, og derfor spurgte jeg til sagen allerede før sommerferien”, siger Finn Rudaizky.

.

Ingen overraskelser i indstillingen

Selve indstillingen er en udløbet af et tidligere budgetforlig, hvor politikerne blev enige om at undersøge mulige placeringer for den kommende bro, der er skitseret i lokalplaner for både Enghave Brygge fra 2014 og endnu ældre planer for Islands Brygge Syd.

Forvaltningen når da også frem til en placering, der matcher de tidligere tanker – herunder en langgang på Islands Brygge siden, der matcher de investeringer i lokal infrastruktur, som den lokale grundejerforening GAS har foretaget gennem tiden.

Det seneste færdiggjorte byggeri på havnefronten – Sirius – har også hævet p-kælderen, så det bedre passer med den højde, hvor broen skal komme i land.

Lokale beboere, der bor præcis hvor broen skal gå fra og til, har dog luftet deres bekymringer, men har fået en hård medfart fra andre beboere, særligt på de sociale medier, hvor de er blevet kaldt, hvad der bedst kan sammenfattes til ”not-in-my-back-yard” aktivister.

Selvom politikerne skal diskutere placeringen, så er der fortsat ikke fundet penge til broen, hvorfor den kan have rigtig lange udsigter.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*