Jul på Torvet på Christianshavn

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Vi tænder juletræet på Christianshavns Torv lørdag d. 2. december kl. 16. Kom og vær med. Sådan lyder det fra Christianshavns Lokaludvalg, der gerne vil være med til at holde liv i en juletradition på Christianshavn.

.

Traditionen tro inviterer lokaludvalget alle christianshavnere og nysgerrige med til at skyde julen i gang til juletræstænding og fælles juletræspyntning på Christianshavns Torv.

Måske savnede du lyset på træet sidste år? I år har lokaludvalget sørget for, at lysene er tilbage.

Arrangementet starter kl. 16, hvor man tænder lysene, synger julesange og danser om træet. Man pynter træet i fællesskab, så opfordringen lyder: medbring det fineste (og evt. hjemmelavede) vejrbestandige pynt, så man sammen kan gøre træet fint.

.

Lokal underholdning

Til at sprede den gode julestemning og synge for, når man danser om juletræet, er der besøg af sanger og guitarist Torsten Lefmann. Torsten har de sidste 10 år bestyret musikklubben Little Village Country Music Club på Christianshavns Beboerhus, hvor han jævnligt spiller med sit band Fistful of Dollars.

Hovedstadens Beredskab har også meldt deres ankomst og kører ind med brandbilerne til glæde for alle børn og barnlige sjæle.

Lokaludvalget har opfordret butikkerne på Torvet til at have specielle juletilbud på dagen.

Efter arrangementet kan man fortsætte den gode julestemning i Christianshavns Beboerhus til deres årlige Julebazar frem til kl. 18.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*