Malte Ebert synger august ind til Fredagsrock i Tivoli

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Tivolis gæster kan glæde sig til, at sanger og sangskriver Malte Ebert spiller til Fredagsrock den 4. august kl. 22.00. Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerterne.

.

Han har sunget for og om H.M. Dronningen, været en del af TV2-programmet “Toppen af Poppen”, storhittet landet over og med stor succes genopfundet sin musikalske karriere fra karakteren Gulddreng til Malte Ebert.

Den talentfulde sanger og sangskriver spiller på mange tangenter, og kan opleves til Fredagsrock til årets første august-Fredagsrockkoncert på Plænen den 4. august. Publikum kan desuden glæde sig til den svenske sangerinde SVEA, der er aktuel med singlen “Body Talk”.

.

Gobs indtager Plænen inden Malte Ebert og SVEA

Inden Malte Ebert og Svea går på scenen, spiller danske Gobs kl. 19.00. Traditionen tro har Tivolis gæster mulighed for at nyde fyraftensstemningen i Haven med stand-up ved Orangeriet og kolde fadøl, quiz og dj’s på Plænen allerede fra klokken 16.00. Tivoli inviterer til opvarmning og Havefest inden Fredagsrock i juni, juli og august.

Malte Ebert, SVEA og Gobs er blot tre af i alt 41 kunstnere og bands, der i løbet af 2023 kommer til at have spillet til Fredagsrock i Tivoli. Koncerterne den 4. august bliver tre af de mange højdepunkter i sæsonen, der også inkluderer navne som Swan Lee, Hans Philip, Lis Sørensen, Burhan G, Blaue Blume, Drew Sycamore, Emil Kruse og Annika Aakjær, Den 11. august er det 80’er-ikonet Rick Astley, der spiller til den efterfølgende Fredagsrock-koncert. Fredagsrock lukker og slukker i år den 22. september med Tobias Rahim.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*