Pia Fonnesbech udstiller på Havneholmen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der er ny udstilling i det lille galleri på Havneholmen, der er beliggende på Havneholmen overfor nr. 80, 1561 København V.

Galleriets ildsjæl – Ole Schwande – har fået lavet en aftale med Pia Fonnesbech, der har primært beskæftiget sig med en af kunsthistoriens velkendte genrer, nemlig opstillingen, også kaldet stilleben eller nature morte.

“Udgangspunktet var oprindeligt en række kinesiske køkkenting, deriblandt en hvid tepotte udsmykket med en flagrende rød drage, der ifølge Fonnesbech blev ved med at dukke op i hendes bevidsthed, når hun stod foran det tomme lærred. Efterhånden har de kinesiske køkkenting fået selskab af andre brugs- og pyntegenstande. Fonnesbechs interesse for farver og ornamentik placerer hende i traditionen fra tidlige modernistiske kunstnere som Gauguin, Bonnard og i sær fauvismens mester Henri Matisse, der hele livet igennem inddrog mønstrede tekstiler og dekorativ keramik i sine opstillinger”, skriver Ole Schwande i en mail til os – og skynder sig at kreditere Nana Bernhardt for tekst og inspiration.

“Med legende lethed jonglerer hun med hverdagstingene, så malerierne fremstår som eventyrlige møder ikke bare mellem farver og former men også mellem natur og kultur, mellem her og dér”, slutter Ole Scwande.

Udstillingen kører frem til 30. august.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*