Politisk utilfredshed med ikke at kende til omfanget af problemerne med kræftbehandlingen

Finn Rudaizky. Foto: Viroj Jienwatcharamongkhol / Havnefronten.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Det bekymrende, at politikerne ikke har mulighed for at agere som borgernes vagthund i Region Hovedstaden, når oplysninger om massive overskridelser af ventetider i kræftbehandlingen ikke når politikerne, mener regionsrådsmedlem Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti (DF).

.

150 kræftsyge i Region Hovedstaden ventede for længe på kræftbehandling i de seneste to år. Men det vidste politikerne ikke noget om, og det har fået DFs Finn Rudaizky til at kræve, at politikerne i Region Hovedstaden nu drøfter hvordan man kan undgå det i fremtiden.

”Berlingske Tidende bringer den 30. marts 2023 en afgørende dokumentation for, at 150 kræftsyge i Region Hovedstaden ventede for længe på behandling. Region Hovedstaden har handlet i strid med reglerne for hurtig udredning, skriver Sundhedsstyrelsen. Lignende eksempler og tilfælde er hændt på Århus Universitetshospital. De alvorlige overskridelser er ikke kun et spørgsmål om, overtrædelse af gældende lovgivning, men stiller spørgsmålet om, den valgte politiker i Region Hovedstaden, rent faktisk har mulighed for at agere som borgernes vagthund”, siger Finn Rudaizky.

Derfor ønsker han, at politikerne drøfter hele sagen.

.

Hvem i Regionen vidste det?

”Det er især fordi de alvorlige og vigtige oplysninger og informationer, som Region Hovedstaden, burde forsyne politikerne med, ofte først kommer til politikernes kendskab, når de erfarer om det ved mediernes kulegravning af faktiske problemer. Hvem sidder i Region Hovedstaden inde med fakta-oplysninger om fejl og overtrædelser, som tilsyneladende holdes tilbage?”, spørger Finn Rudaizky, der efterlyser at hans politiske kollegaer melder sig på banen.

Hvordan skal jeg som valgt politiker kunne agere som borgernes vagthund, når regionsdirektionen, Regionsformand og hospitaler ikke forsyner mig med de relevante oplysninger, som burde ligge til grund for mit politiske arbejde, som f.eks. medlem af Region Hovedstadens sundhedsudvalg?”, siger Finn Rudaizky.

Rudaizky håber med drøftelsen, at der bliver løftet lidt af sløret for andre eksempler på, de forhindringer, som en valgt politiker har for at kunne agere som borgernes vagthund.

Rettelse 5. april 2023: Det fremgik tidligere at det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der kritiserede forholdet. Styrelsen gør os opmærksom på, at det rettelig er Sundhedsstyrelsen, der har udøvet kritikken.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*