Find historiske harer i Metroen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Holder du påskeferie i København? Så hop på Metroen og mød Elvihare Madigan, Ninus Bang og Henrik Ponhoppidan.

.

Tager du M3 Cityringen i perioden den 3.-10. april kan du deltage i den store påskeharejagt, hvor 17 historiske personer er blevet forvandlet til påskeharer i et samarbejde mellem Metroselskabet og Københavns Museum.

Du kan deltage i påskejagten ved at scanne en QR-kode i M3 Cityringen med din eller din voksnes smartphone. Hvis du er en flittig harejæger og fanger 5 historiske harer, kan du få en sød lille chokoladehare i museumsbutikken på Københavns Museum.

Bare hop af på Rådhuspladsen Metrostation og gå de 5-10 minutters vej hen til museet lige bag Rådhuset, hvor der er endnu flere spændende historier om København. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind.

.

Historien og metroen

”Ideen om de historiske harer tiltalte os fra første færd; på en uformel måde og med humor får både børn og voksne her fortællingen om en række historiske personer, som har færdedes de steder, hvor M3 Cityringen i dag har sine stationer. I fortællingerne om Elvihare Madigan, H.C. Haresen og Stam P. mødes fiktion og fakta på en måde, som gør historien tilgængelig for mange flere. Vi håber, at alle der i påskeugen støder på et par hareører og harer i historisk inspirerede dragter i Metroen (og omegn) stopper op og får lyst til at vide mere om, hvad der skete i fortiden på netop det sted; om dem, der tidligere befolkede byen, eller om hovedstadens historie generelt, som vi fortæller på Københavns Museum”, siger Vivi Lena Andersen, Formidlingsleder på Københavns Museum.

.

Læs mere om den store påskeharejagt her: https://m.dk/hop-med-metroen-paa-harejagt/

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*