Amerikanske sangfugle flyver fra USA til Danmark for at give gratis koncert

48 dygtige korsangere fra den prestigefyldte kunstskole i USA tager turen på omtrent 6000 km fra Pennsylvania til Danmark for at give københavnerne en mindeværdig – og gratis – koncertoplevelse i Vor Frelsers Kirke den 16. maj kl. 19.

.

Mange turister rejser til København for at se Den Lille Havfrue, besøge Tivoli eller smage en vaskeægte ‘Danish hotdog’. Men når kammerkoret fra Allegheny College besøger København, er det ikke blot for at se byens seværdigheder og opleve den danske kulturarv. De rejser nemlig også hertil for at give københavnerne en gratis korkoncert.
At koncerten er gratis, skyldes bl.a. at koret rejser ud med et princip om at tilbagebetale gæstfriheden fra de byerne, som de besøger med musikalsk valuta.

.

Specialiseret i musikalske rejser

Der findes et helt særligt rejsebureau, der kombinerer turisme med kulturel og musikalsk udveksling. Det er Music Travel Baltics, og det er dem som har arrangeret, at Allegheny College skal optræde i den
københavnske kirke med det karakteristiske spiralsnoede spir.
Musical Travel Baltics er et litauisk rejsebureau, der repræsenterer et sjældent rejsekoncept, der tilbyder turister at fremvise deres musikalske talent på tværs af landegrænser. Rejsebureauet hjælper med at fremme den musikalske vækst og udvikling ved at muliggøre en rejseform, hvor turisterne kan udleve deres passion for musik samtidig med, at de udforsker verden og skaber minder for livet. Det er ikke bare en rejse, men også en musikalsk opdagelsesrejse.

.

Populært tilbud

Litauiske Ruta Dambyte, der er indehaver af Music Travel Baltics forklarer, hvorfor denne rejseform er blevet så populær:
“Korene vil både rejse ud for at fremvise deres musik, men også for at udforske nye lande og samtidig
opbygge minder sammen som musikgruppe.”
Det er første gang Music Travel Baltics vælger Danmark som destination for deres kunder, og ligeledes første gang Allegheny College optræder på dansk jord. Efter København går turen videre til Oslo, Karlstad og Stockholm.

.

Populære København

Det er ikke helt umuligt, at man i fremtiden vil opleve, at der er flere turister, som kommer til København for at synge kor, end for at se Den Lille Havfrue. København har nogle af landets mest historiske kirker, koncertlokaler og kulturcentre, som er de perfekte omgivelser for et kammerkor.
I Danmark har vi også selv en lang og stolt tradition for kormusik, og ude i verden er vi kendt for en lang række dygtige og velrenommerede kor. Amerikanske kor kommer hertil for at opleve stemningen i Danmark, lære fra den danske kormusik-kultur og efterlade et aftryk af egne kortraditioner.
Koncerten bliver fremført af kammerkoret i samklang med pianisten Kevin Dill og dirigenten James D. Niblock fra den traditionsrige amerikanske skole i Pennsylvania, som netop er kendt for at udklække fantastiske korsangere.
Koret fra Allegheny College, optræder bl.a. med værker fra Mozart, over den italienske renæssancekomponist Giovanni Pierluigi Da Palestrina til den svenske klassiske komponist og organist Waldemar Åhlén.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*