Dansk kunstner søger efter håbet i Europas undergang

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Igennem april udstiller billedkunstneren Simon Bang sine drømmende storbymalerier i ”Palægade 4” i København, som anden del af hans største solo popup udstilling nogensinde.

.

Teamet er ”håb”, som modsætning til undergangstemaet i hans forrige udstilling samme sted i marts. Findes ”Håbet” reelt set i vores vestlige verden, eller opfører vi os bare som om alt er normalt, mens vi nærmer os undergangen?

”Verdens dystopiske tilstand optager mig, hvor håbet om bedre tider er nødvendigt for at holde livsmodet oppe.

Men samtidig er håbet også vores største illusion, som ikke findes, og musikken som spiller, mens skibet synker”, udtaler Simon Bang, der har været på jagt efter håbets motiv i tusmørkets København.

.

Maler som jeg fornemmer

”Jeg forsøger at male det jeg ser og fornemmer, og de tomme gader bliver personlige som var de mennesker – som om de var levende væsner. Jeg forsøger at fange tiden i det usynlige, som har samme flygtige eksistens som håb. Stemninger og lys gør håbet virkeligt, så det bliver genkendeligt og sjælfuldt”, siger han.

Simon Bang udstiller sine værker i Palægade 4, 1261 København K.

Der var fernisering den 4. marts fra 16.00 – 20.00 og udstillingen ”Alt det som vi vil miste ?” varer til 27. april 2024.

Kunstneren vil være tilstede under udstillingsperioden. Åben: ons-fre. 14-18. Lørdag 12-15.

.

Om kunstneren

På Wikipedia kan du læse mere om Simon Bang. Her står blandt andet: Bang er en billedskaber, der arbejder i mange forskellige medier. Han er især kendt for sine storyboards til en række nyere danske og internationale film, sine pladeomslag og bogillustrationer. Bang har arbejdet med grafisk design i film og tv-branchen samt visuel museumsformidling. Simon Bang har desuden arbejdet som filminstruktør de sidste 10 år, og siden 2018 har maleriet fået fornyet fokus.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*