Gadgets kan misbruges i en hybridkrig

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Mange gadgets samler konstant informationer sammen om os, og de informationer kan misbruges af fjendtlige stater i en kommende hybridkrig

.

Mængden af smarte gadgets i hjemmet stiger konstant, det gælder ikke mindst enheder som robotstøvsugere og robotplæneklippere. Hvad der gør dem specielt interessante er, at mange af dem er udstyret med kamera og/eller scannere, og at de på den måde kan indsamle langt mere information om os end mange andre gadgets.

Samtidig har vi gadgets, der fortæller, hvor vi befinder os, hvor vi handler, hvilken bil vi kører rundt i, hvilke nyheder vi læser og meget mere.

”Umiddelbart behøver det ikke være noget stort problem, for de informationer, de gadgets kan samle ind om os, har ikke den store værdi – vores personlige data får hackerne helt andre steder fra,” forklarer Leif Jensen, CBO og it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, og fortsætter:

”Men dels er der tankegangen om potentielt at blive spioneret på, dels at vi bliver vænnet til at dele ud af vores informationer.”

Det bringer problemet over på den geopolitiske scene. For hvor disse informationer måske ikke kan bruges af de typiske cyberkriminelle, så kan de bruges af fjendtlige stater til at tegne et billede af os som befolkning, og den viden er meget værd i en hybridkrig.

”Hvis en fjendtlig stat som f.eks. Rusland optrapper sin hybridkrig mod Vesten, så skal de bruge informationer om borgerne, og jo flere informationer de har, jo mere præcist et billede kan de tegne af os,” pointerer Leif Jensen.

I en hybridkrig handler det om at påvirke en befolknings holdninger, så et valg går i den rigtige retning, så de politiske vinde blæser den vej, den fjendtlige regering måtte ønske, og så befolkningens holdning er venligt stemt mod den fjendtlige stat.

”Det handler om propaganda, og god propaganda kræver masser af informationer, så der kan tegnes præcise billeder af os, eller et valg kan vippes til den ønskede side,” siger Leif Jensen.

“Det er her, vi som nation skal være forsigtige og tænke os om en ekstra gang. Vi er sårbare i en hybridkrig. Det er ikke nok, at vores it-sikkerhed er i top, vi skal også have styr på, hvordan en fjendtlig stat kan påvirke os, og hvordan vi kan gøre det så svært for fjenden som muligt”, siger han.

.

Kina kan bruge data

Så længe vores robotstøvsugere og -plæneklippere er produceret i lande som Kina, er der ikke meget, vi kan gøre ved indsamling af data, men Leif Jensen påpeger, at vi kan overveje at købe modeller produceret i Vesten, og undlade at købe modeller, der har indbygget kamera eller gps-lokalisering.

”Man kan spørge sig selv om, hvor vigtigt det er, at en robotstøvsuger har et kamera, eller at en robotstøvsuger har 4G-mobilforbindelse. Jeg ville personligt gå uden om de modeller,” slutter Leif Jensen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*