Gammeldags fastelavnsbolle vinder af Havnefrontens store test

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Anders Bo Petersen

Der findes efterhånden så mange forskellige slags fastelavnsboller at vælge imellem hos bagerierne. Man vil jo gerne prøve en bid af dem alle. Hvert år kommer der nye varianter til. I år har Lagkagehuset eksempelvis lanceret en vegansk slags. Den var skribenten af bar nysgerrighed nødt til at teste.

.

Fastelavnsbollerne som er blevet valgt, er gjort ud fra tanken om, at de skulle være så favnende i smagen, at alle kan være med – og så indskrænkede vi os fysisk til bagerier på Islands Brygge. Hver bolle er blevet delt på midten i to. Dels for at kigge på tværsnittet, dels for at undgå madspild.

.

Emmerys

Bageri Emmerys 2 varianter – chokolade og æbler. De fås som gammeldags slags, men kan også købes med flødeskum .

Førstehåndsudtryk: Pakningen er genbrugspap. Ser meget økologiske ud. Ligner en traditionel hjemmebagt fastelavnsbolle med glasur på.

Smag: Flødeskummet gør begge fastelavnsboller tunge i munden. De vil være bedst helt naturel.

Pris: 26 kr. + 5 kr for flødeskum.

.

Lagkagehuset

Bageri Lagkagehuset. Fastelavnsbolle af butterdej med vaniljefyld.

Førstehåndsudtryk: Traditionel fyldt fastelavnsbolle med sigtet flormelis oven på og lille stykke hvid chokoladebrud. De ville klæde bollen med et stykke pynt, der giver den det sidste finish. Mængden af fyld harmonerer med bollens størrelse.

Smag: God smag af vanilje, rar i munden og let at få ned. Den vil man gerne have en ekstra bid af.

Pris: 38 kr.

Bageri Lagkagehuset. Vegansk fastelavnsbolle med bergamottefyld.

Førstehåndsudtryk: Halvstor tyk rund bund med 2 slags sprøjtet gul fyld oven på og ”noget” gult pulveragtigt i midten. Ligner IKKE en fastelavnsbolle, da der ikke er noget låg på.

Smag: Fyldet smager godt – henad citrontærte/fromage, lidt skarp i smagen. Bunden minder lidt om butterdej, men har ikke samme kontur.

Pris: 38 kr.

.

Il Buco

Cafe Il Buco. Fastelavnsbolle med hindbærmarmelade

Førstehåndsudtryk: Rund lukket bolle med høje ens kanter – meget stringent udseende. Ligner ikke en fastelavnsbolle. På toppen ligger noget hvid-rødt pulver. Tværsnittet ser til gengæld meget indbydende ud. I bunden ligger lidt marmelade, resten af bollen er fyldt med creme. Bør spises med kniv og gaffel.

Smag: Marmeladen smager hjemmelavet, virkelig rar i munden. Fyldet er frisk og lækker – lidt let flødeagtig uden at det føles fedt. Får lyst til kun at grave det ud af bollen med en teske. Bollen vinder over tid, og kan sagtens tåle en gensmagning.

Pris: 45 kr.

.

Morrels

Bageri Morrel’s Brød og Kager. Førstehåndsudtryk: Stor traditionel fastelavnsbolle med gul creme. Der er lidt pynt på toppen af en lille figur i fondant. Selve butterdejsbollen ser sprød og fin ud. Med dets meget fyld i bliver udtrykket bombastisk, som mangler finesse.

Smag: Tung creme, der savner smag af vanilje. Udseendet følger smagen. Handler valget om ”value for money”, er det denne fastelavnsbolle, man skal købe.

Pris: 32 kr.

.

Andersen Bakery

Bageri Andersen Bakery – 2 varianter – Mandel og Æble/Yuzu

Førstehåndsudtryk: Superflot pink indpakning. Nyfortolkning af fastelavnsbollen. Rund butterdejsbolle, lidt flad i det med en passende mængde sprøjtet fyld indvendig. Oven på fyldet ligger et meget tyndt dejlåg og vipper på det. Enorm flot, og ser æstetisk ud.

Smag: Æble/Yuzy-fyldet var vi begge ret begejstret for. Det var frisk og behageligt på samme tidspunkt. Mandel-fyldet var mere til den neutrale side. Dejbunden var knasende, lettere karamel/mandel-agtig. Der var delte meninger om den.

Pris: 62 kr

.

Testevinderen er

Fra starten af var vi begge ret positive over for Lagkagehusets traditionelle fastelavnsbolle. Og, ja, den er vinderen. Den var tilpas i størrelsen, og fyldet smagte godt.

Min veninde og jeg diskuterede efterfølgende om nyfortolkningerne havde sin berettigelse i sådan en test. Nu er vi begge over 50 år, og har begge boet i København størstedelen af vores liv.

Vi betragter os selv som ret åbne i forhold til udseende og smag. Det har vi forsøgt at vægte mod hinanden. I sidste ende handler det jo om ens egne præferencer.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*