Hotel nummer fire på stribe på vej ved siden af Ikea

Illustration fra lokalplanen lavet af Bay Arch.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Da Ikea ændrede byggeplaner og valgte at bygge en mindre city version, blev en grund mellem Ikea og Cabin Copenhagen hotellet ledig. Den har Cabinn nu overtaget og ønsker at bygge endnu et hotl samt at TV & Movie Center. Lokalavisen Havnefronten har kigget med i planerne.

.
Længe har det været om ikke et mysterium, så i hvert fald ukendt, hvad der skulle ske med den tomme grund mellem Ikea København og Cabinn Copenhagen i Carsten Niebuhrs Gade.

Nu løfter et tillæg til lokalplanen sløret. Dels afslører den, at grunden er blevet solgt af Ikea og køberen er naboen, Cabinn samt at den skal indeholde hotel, en slags Tv & Movie Center, kontor, serviceerhverv og så tagpark. Sidstnævnte vil dermed afslutte en af Københavns fedeste – men også mest ukendte – parker, der så vil strække sig fra SEB Bank i Bernstorffsgade videre over Rigsarkivet, Tivoli Hotel, Cabinn, det nye hotel, Ikea, Kaktustårnene og slutte ved kontorhuset Nexus CPH på Otto Busses Vej.

.

TV & Moviecenter

Nu er der måske en del læsere, der vil stille sig selv spørgsmålet hvad et TV & Movie Center egentlig er. I følge forslaget, så er visionen at bygge et internationalt tv- og filmcenter “af høj standard”, som det hedder i tillægget til lokalplan.

Foreløbig har det fået navnet Copenhagen TV & Movie Center (CTMC). De bogstaver går igen på de skilte, som er sat på facaderne i de skitser, som er en del af lokalplanforslaget.

CTMC skal, i følge Cabinn ejeren, være “et levende hus med live tv-shows med publikum, avancerede produktionsfaciliteter til industrien, et læringssted for studerende, et sted for mennesker at mødes, for oplevelser, underholdning og museum for dansk film gennem 100 år”.

.

Otte hoteller i nærområdet

Der er lagt op til, at bygningen vil være åbent for offentligheden, og i caféen/restauranten i stueetagen vil der være relevante udstillinger relateret til emnet. At offentligheden kan besøge bygningen, er kerneidéen med projektet i følge Cabinn ejeren, der dermed giver lidt til byen for istedet at få lov til at opføre hotel nummer 4 på stribe.

I forvejen ligger der WakeUp Copenhagen, Tivoli Hotel, Cabinn Copenhagen og så altså det nye hotel, som i lokalplanen ikke har fået et navn. Overfor ligger hotellet Copenhagen Island og lidt længere henne på Kalvebod Brygge yderligere et WakeUp Copenhagen, et Scandic samt Marriott. I alt otte hoteller på et forholdsvis begrænset område. Et område som dog er forsynet med med både metro, s-tog samt fjernbusterminal.

.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*