Magasin åbner ny tagterrasse i hjertet af København

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Magasin satser på (mad)oplevelser, når dørene slås op til en ny tagterrasse midt på Kongens Nytorv. Sammen med nogle af de mest populære madkoncepter lige nu, holder Magasin et brag af en sommerfest med gourmetoplevelser, live-kunst, stangtennisbaner og events hele sommeren.

.

Sidste år afholdte Magasin sin første sommerfest, hvor byrummet foran det historiske stormagasin blev omdannet til et sommer-mekka med sandskulpture, solstole og sommerdrinks, og i år skal der igen være fest på Kongens Nytorv.

Den 17. maj åbnes festen med DJ og is fra Aurora, der til åbningen deler 1.000 gratis is ud til de hurtige. Sommeren igennem vil Magasin invitere til stangtennis-tuneringer sammen med Björn Borg med lækre præmier på højkant, og den 01. juni åbner Magasin helt nye tagterrasse for offentligheden, der med plads til hele 150 gæster, byder på et hav af events og oplevelser sommeren igennem.

.

Gourmetoplevelser i frodige omgivelser

Under navnet Summer Garden indbyder tagterrassen til en velfortjent pause mellem træer og planter og er en frodig kontrast det det varme, pulserende byliv. Her har stormagasinet allieret sig med nogle af de mest populære spisesteder lige nu og tagterrassen indtages blandt andet af Abrikos, der med sine instagramvenlige toast-sandwiches fik hele fem hjerter af Politiken, og nu løfter sløret for en helt ny sandwichs på Magasins tagterrasse:

”Vi glæder os blandt andet til at introducere en helt ny jordbærsandwich til den søde tand og en sommer crudité salat med mormor dressing,” fortæller Daniel Schefte, der er Event og Projektleder hos Abrikos.

Udover at levere exceptionelle smagsoplevelser til tagterrassens gæster, planlægger Abrikos også fredagsbarer og satser på at afholde sommerkoncerter med nye, spændende kunstnere, ligesom morgentræning og yoga-arrangementer er på tegnebrættet. Den dygtige, unge kunstner Luca Bjørnsten vil sætte sit farverige udtryk på terrassen med et imponerende 15 meter højt vægmaleri, hvis sidste penselstrøg kan opleves live på terrassen. Derudover kan man nyde et glas køling naturvin eller en kop velbrygget kaffe, of hver torsdag vil der blive tændt op i pizzaovnen, hvor der kan nydes sprøde, gourmet-pizzaer fra det anmelderroste Juli Pizza.

.

Gratis aktiviteter sommeren igennem

Sommeren lang disker Magasin op for en masse gratis aktiviteter til stormagasinets sommerfest, hvor man ud over stangtennis-turneringer og madoplevelser, kan kaste sig over krea-værksted med familiens mindste eller besøge nogle af de spændende brands, der hver uge gæster stormagasinets sommer-POPUP.
Her kan man blandt andet få gjort fødderne sommerklar med flotte neglelakker, lave personlige hårklemmer eller måske udfordre familien til en sjov fem-kamp med spændende præmier.
Til de sportsinteresserede bliver det også muligt at opleve et brag af en sportsfest når Tour-finalen for årets “Danish Beachvolley Tour” rammer Kongens Nytorv den 11.-13. august, hvor Magasin er vært.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*