Lys fra Hekla lysanlæg på Bryggen i orden inden nytår

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Det lidt for effektive lysanlæg på boldklubben Heklas nye anlæg på Artillerivej er lidt for effektivt. For det lyser både haveforeninger og Teglholmen op – og det planlagte automatiske tænd/sluk system blev aldrig installeret.

”Der er ingen automatisk slukning af lyset f.eks. kl. 23. Vi har taget det op med kommunen, og der har vi kun mødt forståelse for problemet, og derfor forventer vi, at det bliver lavet så hurtigt som muligt”, siger Jan Sørensen.

Og der er godt nyt. For Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser overfor Havnefronten, at man ”er opmærksomme på udfordringerne med belysningen i Hekla Park og har i sidste uge bestilt et såkaldt slumringsrelæ, som sørger for, at lyset slukker automatisk kl. 22”.

Ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune så forventer afdelingen Ejendomsdrift & Service, at den automatiske sluk funktion er i drift inden nytår – og er desuden ved at undersøge muligheden for afskærmning i de mørke timer i døgnet.

Det sidste vil nok glæde beboerne på Teglholmen, der har kunne opleve anlægget på den anden side af havnen lyse lejlighederne op døgnet rundt.

Jesch

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*