Anne Marie Carl-Nielsen snart aktuel på Glyptoteket

Tekst og foto: Jette Ingerslev

I den spidse vinkel, hvor Grønningen og Store Kongensgade mødes, står to bronzeskulpturer. Den ene er let og legende, mens den anden er tung og alvorlig.  Nærmest Den Frie Udstillingsbygning og Østerport Station findes rytterstatuen ”Musikken Genius”/ ”Monument for Carl Nielsen” fra 1939 af Anne Mari Carl-Nielsen (1863-1945) til minde om ægtefællen og komponisten Carl Nielsen (1865-1931). Ind mod centrum ses giganten Titan fra 1889 af Nicolai Outzen Schmidt (1844-1910).

Tusindvis af mennesker passerer dagligt dette område, men ikke alle skænker de to værker en tanke. I den kommende tid vil ”Musikkens Genius” sandsynligvis få mere opmærksomhed.

Glyptoteket åbner nemlig den 7. oktober en stor udstilling om billedhuggeren og hendes livsværk. Samtidigt er det 90 år siden, at Carl Nielsen døde.

Skulpturen

På en let kileformet godt to meter høj lysebrun granitbase står en grønirret rytterstatue i bronze. Den er i naturlig størrelse. Hesten synes at være stoppet pludseligt op. Den har lagt ørerne tilbage som for at lytte. Halen hænger ned. Hesten er i ro, men yderst vagtsom. På hesten sidder en smuk nøgen, ung mand, der tydeligvis har Carl Nielsens ansigtstræk og høje hårpragt. Overkroppen og ansigtet er drejet mod venstre. I højre hånd holder han en Panfløjte tæt på sine læber. Med venstre hånd støtter han sig bagud på hestens bagparti. Også han er stoppet op. Han lytter og har blikket mod noget fjernt. Noget nyt i naturen? Nye lyde? Ny inspiration? Skulpturen er naturalistisk, men med en grov struktur i bearbejdningen.

Da Carl Nielsen døde, opstod der et ønske i befolkningen om at skabe et mindesmærke for ham.

”Arbejdsudvalget til Tilvejebringelse af et Mindesmærke for Komponisten Carl Nielsen” blev oprettet og sammen med ”Fonden til Kunstneriske Formåls Fremme” blev der fremskaffe midler til, at Anne Marie Carl-Nielsen kunne påbegynde arbejdet med et monument for sin afdøde ægtefælle. Skulpturen stod færdig syv år senere – i 1939.

Hun ønskede at indfange hans mest essentielle kvaliteter: Det dramatiske, det lyriske og fremfor alt – det sansende.

Den fløjtespillende naturgud Pan sidder nu på Grønningen, hvor det – trods trafik – er muligt at høre fugle fløjte, frøer kvække og blæsten leger med trækronerne i Kastellets grønne oase.

Billedhugger i stedet for husholdning
Anne Marie Brodersen voksede op på landet i Sønder Stenderup nær Kolding. Hun begyndte som 12-årig at modellere små figurer og dyr i smør og ler. Faderen mente, at hun skulle lære husholdning, men hun var stædig og viljefast. Hun ville være kunstner og kom til København, hvor hun begyndte som elev hos billedhugger August Saabye (1823 – 1916). Hun debuterede på Charlottenborg i 1884 og på Verdensudstillingen i Paris i 1989. Her mødte hun mange kunstnere, også komponisten Carl Nielsen. De giftede sig og havde et stormfuldt, men også berigende ægteskab. Parterne var ofte på langvarige rejser hver for sig. Hun gjorde sit bedste for at få kunst, kærlighed og pasning af tre børn til at nå sammen. Hun kæmpede for kvinders ret til akademisk uddannelse, herunder adgang til Kunstakademiet og ret til at udstille på lige fod med mandlige kunstnere.

Blandt hendes mange kunstværker skal nævnes buste af Carl Nielsen (1897, Nr. Lyndelse og Det kongelige Teater), tre bronzedøre til Ribe Domkirke (1904), Dronning Dagmar (1913, Ribe), Havfrue (1921, v. Den Sorte Diamant) og rytterstatuen af Christian IX (1927, Christiansborgs Ridebane). Odense Bys Museum har givet afgang til en database over hendes mere end 1700 kendte værker og bevarede skitser — for dem, der vil vide mere.

Billedhuggerne og Havnefronten

Uddannelsen af billedhuggere i Danmark har fra 1770’erne fundet sted i Materiel-gården på Frederiksholms Kanal. I ”Det store Atelier” med herligt lysindfald fra syd er talrige danske billedhuggere blevet uddannet. Professorer og billedhuggere har arbejdet her og/ eller boet i de tilknyttede lejligheder. Den første professor var Johannes Wiedewelt (1731-1802). Fra 1842 havde H. V. Bissen (1798-1868) og fra 1868 -1913 havde sønnen Vilhelm Bissen (1836-1913) atelier her, således som det fremgår af mindeplader over vognporten. Fra 1915 var Materiel-gården familien Anne Marie og Carl Nielsen bolig/ atelier, så længe, de levede. På hver sin mindeplade på fronten af Frederiksholms Kanal nr. 27 er de to kunstnere nævnt. Haven bag Det store Atelier er eksotisk med mange planter, der blev bragt hjem af fra udlandet fa kunstnerne – særligt fra Italien. De senere år er Billedhuggerskolen flyttet til Charlottenborg. Kunstakademiet kan stille Det Store Atelier til rådighed for kunstnere med specifikke opgaver.

Carl Nielsen

Carl Nielsens havde en stor og vidtspændende musikalske produktion, der stadig er aktuel: Seks symfonier, tre solokoncerter (violin, fløjte og klarinet), to operaer og en række orkesterværker, kammermusik, klavermusik og korværker. Han var den vigtigste repræsentant for dansk musik i begyndelsen af det 20. århundrede. Og med melodier som Jens Vejmand, Den danske sang er en ung, blond pige, Jeg bærer med smil min byrde og Min pige er så lys som rav står fornyede han den folkelige sangskat.

Ligestilling i kunsthistorien

Glyptoteket åbner den 7. oktober den største soloudstilling siden 1946 af Danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger, Anne Marie Carl-Nielsen. De besøgene kan få indblik i kunstnerens værksted og opleve forstudier til hendes monumentale værker.
Den kompromisløse kunstner var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men blev siden nærmest skrevet ud af historien – modsat ægtefællen Carl Nielsen. Tiden synes inde til at fremme ligestilling i eftermælet for denne store billedhugger!