Cafe Rulos indtager Teglholmen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

”Det betyder ”krøltop”, og det passer godt på både det hår jeg, og mine børn har”, fortæller Aquiles Royett, der har overtaget den lukkede cafe Kellermanns på Teglholmsgade 39, hvor han vil bruge sine venezuelanske rødder til at servere fra et bredt cafe-menukort med cocktails.

Aquiles er på ingen måde ny i Danmark, for han har været her de sidste 26 år og er uddannet civilingeniør fra Aalborg universitet – og driver desuden et mindre byggefirma med seks ansatte, hvor de tager sig af nedrivning, lægning af gulve og en hel del andet.

At det så skulle blive til en cafe, stod måske ikke helt skrevet i stjernerne.

 

Mangeårig drømt

”Jeg har i rigtig mange år talt med en af mine bedste venner om, at vi altså burde åbne en cafe. Og pludselig var denne cafe ledig – og jeg kan virkelig godt lide området. Så det var bare om at slå til”, fortæller Aquiles Royett. Cafe-eventyret bliver dog ikke sammen med hans gode ven, for en skilsmisse hos vennen gjorde, at det ikke var det rigtige tidspunkt for ham. Entusiasmen fejler dog fortsat intet.

”Vi skal lave den bedste brunch. Vi skal have burgers i løbet af dagen – med hjemmelade pomfritter. Og så er det bl.a. entrecote og laks om aftenen – og så selvfølgelig sandwichs. Altså et godt solidt cafe-kort”, siger Aquiles, der kommer i tanke om, at der også skal være cocktails.

”Jeg kommer fra den caribiske ø Isla de Margarita, der hører til Venezuela. Der kom tidligere masser af danske turister med Falk Lauritsen Rejser, og de fik ægte Piña Colada og alle de andre cocktails. Så vi skal selvfølgelig også servere gode cocktails her”, fortæller Aquiles Royett, der har haft åbent i en uge og glæder sig til at byde flere gæster velkommen.

1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*