Tekst og foto: Jette Ingerslev
I mange år har der ligget en lille, smuk, navnløs plads der, hvor Christianshavns Kanal mødes med Langebrogade – godt i ly af Christianshavns Vold. I 2020 fik pladsen navnet Martin Andersen Nexøs Plads.
Det har naturligt ført til spørgsmål: Hvilken tilknytning havde Nexø til Christianshavn? Hvor findes sporene af ham nu? Hvilken betydning fik Christianshavn for hans litteratur?
På Christianshavns Vold, tæt ved Lille Mølle, findes et monument for Martin A. Nexø, opstillet for at markere 100-året for hans fødsel få hundrede meter borte i St. Annæ Gade. Skulpturen er en såkaldt halvskulptur. På en 20 cm høj granitbase ses en solid 90 cm høj sokkel i rødlig bornholmsk granit. Herpå er placeret en bronzeskulptur, der viser øvre halvdel af den modne forfatter i naturlig størrelse. Skikkelsen er rank, ansigtet vender lidt mod højre og blikket er rettet mod et fjernt punkt. Der er et alvorligt drag omkring munden. Hårpragten er stor og genstridig. Højre arm er let løftet med spredte fingre, som om forfatteren er midt i en diskussion. Den venstre arm hænger afslappet ned langs kroppen. Hånden er her let knyttet. Påklædningen med jakke er lige antydet.
Bronzens overflade er dækket af små bronzeklumper, der er skabt ved, at leret på modellen ikke er udglattet med modellerpind. Dette giver et uroligt, men livfuldt indtryk af detaljerne. Skulpturen fortæller om en idealistisk, alvorlig og ret selvbevidst herre.
For at markere 150-året for Nexøs fødsel blev der opsat en mindeplade på St. Annæ Gade 33 med teksten: ”På denne adresse fødtes forfatteren Martin Andersen Nexø den 26. juni 1869, og her boede han med sin familie 1869-1872”. Efterfølgende kom Martin Andersen Nexøs Plads så til på initiativ fra familien og Martin Andersen Nexø Fonden.
Født i fattige forhold
Nexøs fødested i St. Annæ Gade hørte til et af Københavns ældste, fattigste og mest kummerlige kvarterer. Faderen, Hans Jørgen Andersen, var stenhugger, og moderen, Mathilde, var mest hjemmegående, travlt beskæftiget med hjem og ti børn, hvoraf flere døde tidligt.
Tiden var præget af høj arbejdsløshed og fattigdom. Familien blev som følge deraf tvunget tilbage til faderens barndomsby Nexø på Bornholm i 1877. Faderen arbejdede med at brolægge en stor del af Nexø by.
Fordi faderen sagde: ”Ungerne æder os ud af huset”, tog Martin plads som vogterdreng i somrene 1882 og 1883, nogle af de bedste perioder i hans liv. Han nød den friske luft og friheden. Han blev derpå røgter/staldknægt på Råbygård i Poulsker. Arbejdet var alt for belastende for den spinkle dreng, og han kom derfor i lære som skomager i 1887. Efter læretiden var han ofte arbejdsløs. Han havde derfor vanskeligt ved at klare sig. Med hjælp fra gode venner i Rønne Højskoleforening blev han elev på Bornholms Højskole i Østermarie i 1889. Senere kom han to år på Højskolen i Askov. Undervisning og samvær med lærere og kammerater havde en afgørende indflydelse på den fremtidige forfatters intellektuelle udvikling.
Rejste ud i verden
Under sit nye kunstnernavn Nexø rejste han fra 1894 til 1896 til Italien, Nordafrika og Spanien for at blive kureret for lungesygdom. Han arbejdede herefter som lærer på Gregersens Privatskole på Frederiksberg. Fra 1901 levede han udelukkende af sit forfatterskab.
Politisk var han aktiv – fra 1910 som socialdemokrat og siden 1918 som kommunist.
Nexø blev meget feteret i Sovjetunionen og Tyskland, hvor han boede fra 1923-1930. Under den tyske besættelse af Danmark måtte han – som kommunist – flygte med sin familie til Sverige. Nexø var gift tre gange og havde ti børn. I 1951 flyttede familien til Dresden. Han fik der en æresbolig, blev æresborger, men døde allerede i 1954. Efter eget ønske blev han blev begravet i Danmark på Assistens Kirkegård.
Nexø havde et omfattende forfatterskab med klassikere som Pelle Erobreren, Ditte Menneskebarn og fire erindringsbøger samt talrige noveller. Han skrev ofte om socialrealistiske forhold med baggrund i opvækstens oplevelser. Hans bøger blev oversat til 42 sprog. Han var den mest oversatte danske forfatter i det 20. århundrede.
Billedhuggeren
Monumentet for Martin Andersen Nexø kom Knud Nellemose (1908-97) til at stå for. Han begyndte allerede som 16-årig at sælge sportstegninger til aviser. På Kunstakademiet blev han elev hos Einar Utzon-Frank (1888-1955), men tillige påvirket af Kai Nielsen (1882-1924). Sporten var den store inspirationskilde. Nellemoses interesse drejede sig om den naturalistiske menneskeskildring, først som tegner, men i stigende grad som billedhugger med brug af både sten og bronze.
Blandt hans øvrige værker skal nævnes ”Fodboldgruppe” fra 1941 (der står foran KB-Hallen), ”Ung mand med diskos” fra 1943 (Lersøparken på Bispebjerg), ”Ung falden mand”, der i 1953 blev monument for frihedskampens faldne i Århus (4. Maj Kollegiet) og Frederik IX på Langelinie (1992). Nellemose udførte dertil mange skulpturer og buster af kendte personer.
En fin forårstur
En tur kan gå fra Martin Andersen Nexøs Plads, hen over Christianshavns Vold til Lille Mølle (1669/ 1783) på Løvens Bastion med skulpturen af forfatteren og videre ned ad St. Annæ Gade til nr. 33, der i dag er smukt istandsat med mindepladen. En passende afrunding kan ske med et besøg i den nærliggende og smukke Vor Frelsers Kirke.
Undervejs kunne man få den tanke, at skulpturen af den internationalt berømte Nexø kunne vække mere opmærksomhed og eftertanke ved en placering på Martin Andersen Nexøs Plads. Det ville være i stedets ånd. På den anden side er den nuværende placering nær forfatterens fødested og måske også det sted, hvor han legede eller gik søndagstur med familien – hvis der da var tid til den slags luksus.
Be the first to comment