Ren Cykel har åbnet på Sluseholmen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Af Anders Bo Petersen

 

Efter at have serviceret Sluseholmen med mobilt værksted i flere år, så er ”Ren Cykel” nu rykket permanent til Sluseholmen. Her udfører autoriserede cykelsmede alle de klassiske former for cykelreparationer – og cyklen fikses så vidt muligt samme dag, som man indleverer den, lover Christian Koch, der er en af fire bagmænd bag cykelværkstedet.

”Vi vil gerne være Danmarks bedste og mest fleksible cykelværksted”, siger Christian Koch med en dårlig skjult beskedenhed. Med åbningen på Sluseholmen har Ren Cykel udvidet den lille kæde, der består af en række faste butikker samt mobile værksteder.

”Vi har et tæt kærlighedsforhold til Sluseholmen. Vi har repareret cykler her i vores mobile værksted, siden boligområdets begyndelse for seks år siden. Så da muligheden for at åbne en butik herude dukkede op, slog vi til,” fortæller Christian Koch.

 

Få prisen på forhånd

Ren Cykel tilbyder alle former for cykelreparationer og har som mål at være Danmarks bedste og mest fleksible værksted med fokus på god service og gennemsigtighed.

”Vores koncept fungerer ligesom en restaurant, hvor du vælger en menu. Vi gennemgår cyklen med kunden, hvorefter kunden vælger en pakke. Det kan fx være den store pakke, som er stor service med frostsikring af cyklen. Det betyder, at kunden kender prisen på forhånd og aldrig bliver overrasket over ekstra gebyrer”, siger Christian Koch.

Hos Ren Cykel kan man også købe tilbehør såsom pedaler og dæk, ligesom du kan købe en ny cykel – og butikken forhandler ifølge dem selv – kun kvalitetsprodukter.

”Vi sælger kun produkter af høj kvalitet, da det ikke kommer kunden til gode at købe billige produkter, som ikke holder,” siger Christian Koch.

Butikken er allerede åben, så man kan allerede nu komme ned i butikken og indlevere sin cykel til reparation – eller man kan booke en tid på hjemmesiden.

Ren Cykel tilbyder også at afhente, reparere og tilbagelevere din cykel.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*