Afdød forsanger fra Roxettes garderobe sat til salg i den gode sags tjeneste

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Dele af Marie Frederikssons unikke gadebrobe bliver i slutningen af oktober sat på auktion. Det sker med henblik på at samle penge ind til udsatte mennesker. Derfor går alle penge ubeskåret til Stockholms Stadsmission. Det er et initiativ der kommer fra Roxette-forsangerens familie, der mener, det er i Fredrikssons ånd. Auktionerne afholdes online via handelsplatformen Tradera.

Marie Fredriksson, der afgik ved døden i 2019, var sammen med Per Gessle i Roxette en af Sveriges største kunstnere gennem tiden. Marie var udover at være pop-rockmusiker også et stilikon, der med sit korte, blonde hår og tjekkede stil inspirerede folk verden over. Nu bliver dele af hendes private garderobe bortauktioneret til gavn for udsatte mennesker. Bag initiativet står Maries familie, der har valgt, at auktionerne skal finde sted til fordel for organisationen Stockholms Stadsmission.

”Gennem hele sit liv har Marie haft en stærk empati for mennesker, der har det svært. I sin biografi Kärleken till Livet fortæller hun om sin egen opvækst under meget vanskelige forhold. Derfor har vi i familien besluttet at lade nogle af Maries ejendele komme andre til gode gennem dette samarbejde med Stockholms Stadsmission. Vi er overbeviste om, at det er i tråd med, hvad Marie ønsker, og vi håber, at dette kan generere en tilføjelse til Stockholms Stadsmissions vigtige arbejde med at hjælpe udsatte mennesker.”, siger Mikael Bolyos, enkemand til Marie Fredriksson.

.

Udvalgte ejendele vises frem i Stockholm

Omkring 50 af Maries tøjgenstande bliver bortauktioneret på det cirkulære marked Tradera, heriblandt kjolen Marie bar, da hun optrådte ved prinsesse Madeleines bryllup i 2013. I forbindelse med auktionernes start vil udvalgte dele af garderobe blive vist i stormagasinet NK i Stockholm mellem 28. oktober – 5. november, så man kan se tøjet, også selvom man ikke ønsker at byde på det.

Stockholm City Mission arbejder for et mere humant samfund for alle gennem social omsorg, integration på arbejdsmarkedet og uddannelse, og de er yderst glade for, at familien har kigget deres vej:

“Vi er meget beærede over at have fået tillid af Marie Fredrikssons familie til at forvalte hendes stilfulde arv på denne måde. Det er et fantastisk flot initiativ, hvis indtægt vil være et vigtigt bidrag til, at vi kan gøre mere for flere mennesker gennem vores drift. Resultatet af auktionerne vil være et værdifuldt supplement til vores daglige arbejde med at bekæmpe udstødelse og støtte mennesker, der lever i social og økonomisk sårbarhed,” siger Åsa Paborn, direktør for Stockholms Stadsmission.

Auktionerne finder sted frem til d. 27. november.

.

FAKTABOKS

  • Omkring 50 beklædningsgenstande fra Marie Fredrikssons private garderobe vil blive  auktioneret via det cirkulære marked Tradera med start den 28. oktober. Startprisen for alt  tøj er 1 krone. Auktionerne slutter den 27. november. Auktionerne vil blive offentliggjort på  denne side: www.tradera.com/charity/mariefredriksson
  • Indtægterne fra auktionerne går til Stockholms Stadsmissions arbejde for et mere humant  samfund, efter Marie Fredrikssons families ønsker. Stockholm City Mission er en idébåret  organisation, uafhængig af stat, kommune og kirke, som arbejder for at bekæmpe  udstødelse gennem uddannelse, integration på arbejdmarkedet og socialt arbejde i  Stockholms amt. Stockholms Stadsmissions sociale aktiviteter henvender sig til børn, unge og  voksne, der lever i social eller økonomisk sårbarhed. Organisationen tilbyder blandt andet  åbent dagsaktiviteter, forskellige overnatningssteder, ombudsmandsaktiviteter og  samtalestøtte, med det formål at fremme deltagernes empowerment og følelse af at høre  til. www.stadsmissionen.se

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*