Frederik IX og Margrethe II gennem 50 år

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Tekst og foto: Jette Ingerslev

 

En gruppe erhvervsfolk ønskede at sætte et minde over Frederiks IX og hans næsten 25 år lange regeringstid. Billedhuggeren Knud Nellemose (1908-97) udførte en statue af kongen og en tilknyttet nærmest abstrakt figur. Når vi besøger statuen netop nu, så er det, fordi det den 14. januar er 50 år siden, Frederiks IX (1899-1972) døde.

Dette todelte monument blev placeret på en brostensbelagt plads på taget af Toldboden ved Langelinie – tæt ved Gefionspringvandet og havnen. Der er plantet en bueformet, skærmende bøgehæk bag monumentet og et frodigt lyngbed foran.

Kongen skuer majestætiskt ud over havnen og ned over Toldboden. Stedet er et symbol på kongens interesse for havet, Søværnet og ”søens folk”. Han kom ofte på Toldboden. Det var også her, han i maj 1935 steg i land med sin unge brud, den svenske prinsesse Ingrid (1910-2000).

 

Monumentet

Den næsten tre meter høje bronzeskulptur i naturalistisk stil viser Kong Frederik IX som en høj, rank og værdig person. Bronzen er placeret på en 30 cm høj, grå granitsokkel. Teksturen i bronzen er præget af modellering med grove strøg i leret.

Frederik IX er iført sin dobbeltradede admiralsuniform, domineret af otte fremtrædende knapper og nogle svagt markerede ordensbånd. Kasketten er taget af og holdes i den højre hånd – tæt ind mod kroppen. Venstre arm holdes afslappet ned langs siden. Ansigtsudtrykket er alvorligt, strengt og foreneligt med en højtidelig situation. Portrætligheden af den kongelige person er god.

En meter bag Frederik IX er granitskulpturen placeret. Den består af en samling af ti granitstænger – i forskellig form og størrelse – fordelt i to hovedelementer med hver sin granittype og med hvert sit kunstneriske signal. Nederst ses fire vandret liggende lysegrå, aflange, firkantede granitstænger, der aftager i størrelse nedefra og opad. Det nederste granitelement er påsat en messingplade med data. Oven over ligger et kraftigere granitstykke, hvor der er indhugget: Frederik IX – Konge af Danmark – 1947-1972 og derpå endnu to stykker lys granit i aftagende størrelse.

Her ovenpå er placeret seks smalle, rødlige granitstykker, der minder om brædder. Fire af granitstykkerne med en længde på næsten fire meter ligger mere eller mindre på skrå og peger opad mod venstre. Det giver tydeligvis liv og uro til skulpturen.

Måske skal de skrå elementer hentyde til skibe, skibsbyggeri eller skibsforlis. Der kan trækkes spor tilbage til antikken, hvor skibet Argos’ mast og lægter faldt ned over og derved dræbte Jason med det gyldne skind. Dette tema er blandt andet brugt af Per Kirkeby.

De to delelementer kan også tolkes som det solide kongedømme over for det urolige og ustyrlige sømandsliv. Det er helt op til beskueren at fortolke.

Skulpturen blev under stor festivitas afsløret den 20. april 1982 – på 35-årsdagen for kongens tronbestigelse i 1947. Hele den kongelige familie, honoratiores og 5.000 borgere deltog skrev Politiken dagen efter.

 

Frederik IX

Prins Frederik blev født den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby som søn af kronprinsparret – senere Christian X og dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin – og voksede op i Christian VIII’s palæ på Amalienborg.

Han blev uddannet på Søværnets Officersskole og Københavns Universitet. I 1935 blev han gift med prinsesse Ingrid af Sverige. De fik bolig i Frederik VIII’s palæ på Amalienborg, og Gråsten Slot blev sommerbolig.

Den 16. april 1940 – syv dage efter den tyske besættelse – fik parret deres første barn, Margrethe. Under besættelsen sås ægteparret ofte i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for befolkningen. I 1945 blev kronprins Frederik udnævnt til kontreadmiral. Han blev udråbt til konge d. 20. april 1947.

Kongeparret yndede at sejle rundt om sommeren med kongeskibet Dannebrog og kom til de fleste havne i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Disse besøg var kærkomne. Kongen gik ofte på jagt fra jagthytten i Trend. Han holdt af musik og var en habil pianist og orkesterleder/ dirigent.

I 1953 blev tronfølgen ændret fra mandlig tronfølge til, at det ældste barn blev den første i arvefølgen. Herved blev kongens ældste datter, prinsesse Margrethe, den første i arvefølgen.

Kong Frederik IX døde på Kommunehospitalet i København efter kort tids sygdom. Han blev bisat i Roskilde Domkirke, men fik først i 1985 sin endelige gravplads udenfor domkirken.

 

Billedhuggeren

Knud Nellemose (1908-97) begyndte allerede som 16-årig at sælge sportstegninger til aviser. På Kunstakademiet blev han elev hos Einar Utzon-Frank (1888-1955), men blev tillige påvirket af Kai Nielsen (1882-1924). Sporten var Nellemoses store inspirationskilde.

Hans interesse drejede sig om den naturalistiske menneskeskildring, først som tegner, men derpå i stigende grad som billedhugger med brug af både sten og bronze.

Blandt hans værker skal nævnes ”Fodboldgruppe” fra 1941 (foran KB-Hallen), ”Ung mand med diskos” fra 1943 (Lersøparken på Bispebjerg) og ”Ung falden mand”, der i 1953 blev monument for frihedskampens faldne i Århus (4. Maj Kollegiet). Nellemose udførte dertil mange skulpturer og buster af kendte personer, herunder Frederik IX.

 

Dronning Margrethe II

Det er 50 år siden, at statsminister Jens Otto Krag udråbte kronprinsesse Margrethe til dronning Margrethe den Anden fra balkonen på Christiansborg Slot en kold 15. januar i 1972. Fejringen af hendes majestæt Dronningens 50 års regeringstid må udskydes pga. covid-pandemien, men der er heldigvis mulighed for at markere jubilæet på forskellig vis. Hendes majestæt har ofte givet udtryk for, at små dagligdags hilsener eller tiltag kan varme. Hvad med at tage den kongelige handske op?

Sende et festligt postkort til Postboks 2143, 1256 København K? Sætte fem lys i vinduet d. 15.01.22 kl. 20? Påbegynde en indsamling af midler til en skulptur af hendes majestæt? Eller ”forære” hendes majestæt en ren hovedstad ved, at alle friske borgere fjernede affald ved deres bolig eller arbejdsplads d. 14. januar 22? DET ville da være en sober og klimavenlig måde at markere dette 50-års jubilæum på.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*