Seks år efter Inderhavnsbroen stod klar afsluttes regnskabet

Af Jesper Schou Hansen

Der hersker et synderligt rod i Teknik- og Miljøforvaltningens aflæggelse af regnskab for diverse anlægsprojekter. Regnskabet for ”Stibro over Inderhavnen”, der er betalt af A. P. Møller Fonden er ingen indtagelse.

Skibsrederens ord om ”rettidig omhu” har vist sig spildt på Teknik- og Miljøforvaltningen. Når regnskabet først er klar nu – det viser i øvrigt det formentlig er brugt otte millioner kroner mindre – så skyldes det, at kæmpe efterslæb på aflæggelse af anlægsregnskaber for allerede afsluttede anlægsprojekter.

Broerne blev taget i brug i perioden fra 2014 til 2016 – men det er altså først nu, at regnskabet er klart. Og så er forvaltningen ikke engang sikker på, at regnskabet er helt korrekt.

Ifølge kommunen er der tale om et gammelt anlægsprojekt med posteringer i kommunens tidligere økonomisystemer KØR og Navision, og der er enkelte, meget gamle bevillinger, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen helt tilbage i 2008, og som forvaltningen ikke kan finde tilstrækkelig dokumentation for i økonomisystemerne. Det betyder, at udgifts- og indtægtsrådighedsbeløbene opgjort i kommunens økonomisystemer er mindre end de af Borgerrepræsentationen godkendte udgifts- og indtægtsbevillinger. Det er dog forvaltningens vurdering, at dette ikke har væsentlig betydning for nettoresultatet, som er et mindre forbrug på cirka otte millioner kroner.

Forvaltningen opsummerer i deres indstilling, at ”anlægsprojektet har været præget af entreprenørens konkurs, fejl, mangler, forsinkelser og juridiske tvister. Omvendt har den samlede broforbindelse tilført København en attraktiv gang- og cykelforbindelse, der i høj grad styrker sammenhængen på tværs af havnen og bidrager til at sikre flere trygge, oplevelsesrige og sikre cykelmuligheder”.