Søhelten på Langelinie i et hav af japanske kirsebær

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
Share on print

26

Tekst og foto Jette Ingerslev

 

 

Langelinie er kendt for sine mange monumenter. Det første kunstværk, der blev rejst på Langelinie, var Huitfeldtsøjlen tæt ved Gefionspringvandet og med udsigt til Den lille Havfrue.

Som led i at finde historiens krigshelte frem efter nederlaget i 1864 blev der samlet penge ind til et monument for Ivar Huitfeldt. Det meste af regningen endte dog hos brygger Carl Jacobsen.

Monumentet blev udført i et samarbejde mellem billedhuggeren Ferdinand Edvard Ring (1829-1886), der skabte Sejrsgudinden i bronze, og arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907), der stod for sokkel og søjle. Arkitekt Carl Brummer (1864-1953) stod for den arkitektoniske udformning.

Monumentet blev opsat i 1886 for at markere forliset af skibet Dannebroge, der blev sprængt i luften d. 4. oktober i 1710 under slaget i Køge Bugt, hvorved Ivar Huitfeldt og 497 sømænd omkom.

 

Monumentet

Mindesmærket rager 19 m op og kan derfor ses fra lang afstand. Opbygningen er meget kompleks med mange stilarter og detaljer i udsmykningen. Den fem meter høje base udgøres nederst af to smalle og en bred limstensplade formet som en ottetakket stjerne med en diameter på 4 m. Herpå hviler et firkantet element i limsten med udhulede hjørner. I hvert hjørne står over 4 m høje irrede kanonrør. De groft udhuggede sideflader er formet som grotter med stalaktitter. I den forreste grotte er der stablet rester af kanonrør, og i de øvrige kanonkugler i pyramideform. Kanonrør og kugler blev bjerget fra vraget af Dannebroge i 1872-75.

Derpå følger et firkantet, brunligt granitelement, hvor hjørnerne er trukket frem som pilastre. Herpå er fæstnet bronzeguirlander, der når ud til fire bronzelamper. På forsiden findes et bronzerelief af Huitfeldt og på bagsiden tekst om ham og slaget. På den ene side hans våbenskjold og på den anden Dannebroge med sejl.

Så følger den 9 m høje granitsøjle, der for neden har et bredt bronzebælte med bølger, skaller og havplanter. Søjlen ender i en romantiseret jonisk kapitæl i bronze.  Kronen på værket er den 4 m høje bronze af Sejrsgudinden, der står på en kugle, som flammer slikker op omkring. Sejrsgudinden har store vinger og er iført langt, ærmeløst gevandt, der blotter det venstre ben og den bare fod. I højre hånd bærer hun en fredspalme. Hendes lidt triste blik følger den oprakte venstre hånd, der griber efter noget mod venstre.

 

Den norsk-danske søhelt

var Huitfeldt (1665-1710) var dansk-norsk søofficer, uddannet i fransk, hollandsk og engelsk sø-krigstjeneste. I 1691 blev han kaptajn, derpå kommandør og chef for orlogsværftet i Kristiansand. Under Store Nordiske Krig var han chef for flåden. I et slag ved Køge Bugt 4. oktober 1710 opstod der brand i Dannebroge. For at ilden ikke skulle brede sig til de andre skibe, kastede han anker og kæmpede videre i det brændende skib, indtil krudtkammeret blev antændt, og skibet sprang i luften. Ivar Huitfeldt og 497 sømænd omkom. Kun 9 blev reddet.

 

Billedkunstneren

Ring var elev af Herman Wilhelm Bissen (1798-1868) på Kunstakademiet. Han vandt flere sølvmedaljer. 1856-69 var han i Sverige og leverede dekorative arbejder i Malmø og Gøteborg. Tilbage i København udførte han den store Frontongruppe til Det Kongelige Teater, en bronze af Niels Ebbesen (Randers) samt Thyra Danebod og Gorm den Gamle (Frederiksborg). Hans hovedværk blev ubetinget sejrsgudinden på toppen af Huitfeldt-søjlen.

 

By-arkitekten

Dahlerup blev 1853-62 uddannet som arkitekt på Kunstakademiet, hvor han vandt den store guldmedalje. Han fik stor faglig inspiration under sine mange rejser i Europa og USA. Fra 1868 var han Tivolis arkitekt, konsulent for Havnevæsenet og Orlogsværftet. Med sit mangfoldige talent satte han sit præg på Københavns udbygning til metropol i slutningen af 1800-tallet.

Dahlerup var arkitekt for Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Pantomimeteatret og Søpavillonen samt Dronning Louises Bro, Holmens Bro og Højbro.

For brygger Carl Jacobsen skabte han Ny Carlsberg Glyptotek, Ny Carlsbergs Bygninger med Dipylonporten, Elefanttårnet og Jesuskirken.

 

Villa-arkitekten

Brummer blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiet 1888-96. Han rejste meget i Europa og interesserede sig særligt for det mere luksuriøse villabyggeri, hvilket der er talrige eksempler på i Københavnsområdet, gravmæler, restaurering af kirker og ældre bygninger samt møbeldesign.

Han tegnede Gymnastikinstitut på Nørre Allé og Bispegården i Haderslev.

Brummer har på humoristisk vis levende beskrevet sit levnedsforløb og sin karriere i selvbiografien ”Mennesker, huse – og hunde” (1949).

 

Forårstur

Sejrsgudinden på sin sokkel er højt hævet over talrige kirsebærtræer, der står klar til at springe ud med sol og milde vinde. Det er et håb, at hendes palmegren og oprakte hånd efter freden må nå til Ukraine og Rusland!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*