Stadig ingen løsning for at flytte fejlplaceret bro foran Roklub ved Tømmergraven

Foto: Mikkel Bækgaard / Havnefronten
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
Af Anders Bo Petersen 

 

Man kunne umiddelbart tro, at det var logisk, at man ikke placerer en cykel- og gangbro lige der, hvor en roklub sætter både i vandet.

Men åbenbart ikke i København, hvor man hos Københavns Roklub spærrede øjnene op, da kommunen i ramme alvor placerede en bro, selvom både, der er på vej op og ned i vandet, er så lange, at de vil spærre hele arealet fra roklubbens lokaler og ud over cykelstien.

Først da politikerne satte foden ned, så stoppede processen med at spærre roklubben helt inde bag en ny bro.

Men desværre var sagen allerede kommet så langt, at NPV, der i følge lokalplanen fra kommunen skulle bygge og betale for broen, allerede har lavet men ikke færdigmonteret den. Og selvom NPV og de øvrige naboer intet har imod, den bliver flyttet, så mener NPV ikke, at de skal betale ekstra for at flytte en bro, for de har blot udført, hvad kommunen har bedt dem om. By & Havn mener heller ikke, at det just er deres ansvar.

Og kommunen – som helt åbenlyst er ansvarlig for tanketorsken – mener ikke, at de i det hele taget må betale.

 

Sagen har ikke flyttet sig

Senest har den konservative Jakob Næsager spurgt forvaltningen om en status på sagen. Og ifølge forvaltningen er eneste mulighed, at det bliver roklubben – der er helt uskyldig i miseren – der skal punge ud. Eventuelt gennem fondsmidler.

”I øjeblikket er byggerierne i byggefelterne D, H og I syd for roklubben i gang. De forventes at være færdige i løbet af 2024. Broen kan derfor senest flyttes samtidig med, at disse byggerier afsluttes, da Fiskerihavnsgade, som støder op til et nyt brofæste, skal være anlagt, inden de kan tages i brug. Finansieringen af en flytning skal også være på plads inden da”, skriver forvaltningen i deres svar.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*