Årets Børnehjælpsdag er 119 år gammel, men stadig aktuel

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Årets Børnehjælpsdag markeres for 119 gang – og mærkedagen er lige så aktuel som for 100 år siden. Der er brug for støtte og opmærksomhed til udsatte og anbragte børn i Danmark.

.
Lige siden 1904 er ‘Årets Børnehjælpsdag’ blevet markeret hvert år. Det er en historisk tradition, hvor blandt andet busserne i hovedstadsområdet flager til ære for børnene. Det er den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen, der står bag årsdagen.

“Årets Børnehjælpsdag begyndte som et indsamlingsevent for fattige børn for over 100 år siden – men det har lige så stor vigtighed og aktualitet i dag, hvor vi har en stor gruppe børn og unge, der lever et udsat liv. Denne særlige dag giver os en påmindelse om, at der stadig er behov for at give en hjælpende hånd, så vi kan løfte og styrke disse børn og unge til en lysere fremtid.” fortæller Børnehjælpsdagens kommunikationschef Maja Spangsberg Krogstrup omkring årsdagens aktualitet.

.

Drømme er afgørende for livet

På grund af de mange udfordringer, som udsatte børn og unge møder i deres opvækst, så har de ofte sværere ved at overkomme opgaver, som livet byder på. Derfor opnår kun omkring halvdelen af anbragte børn at gennemføre en 9.klasses afgangseksamen i alle fag. Senere i livet er det også kun halvdelen, som opnår at få tilknytning til arbejdsmarkedet.

“På Årets Børnehjælpsdag sætter vi fokus på, at hverken vi som samfund eller børnene og de unge selv må miste troen på, at de kan lykkes. Vi skal tro og styrke dem i deres egne handletillid og handleevner. Vores håb og drømme for fremtiden er en som slags batterier for vores drivkraft i at komme videre i livet – og det er derfor også en kæmpe styrke at kunne sige drømmene højt eller at kunne give dem liv og farve på papiret”, forklarer Børnehjælpsdagens kommunikationschef Maja Spangsberg Krogstrup.

.

Hyldest til anbragte

På Årets Børnehjælpsdag opfordres alle børn – i alle slags hjem og familier om de bor i en kernefamilie, i plejefamilie eller på institution til at være med. Børnehjælpsdagen inviterer nemlig til et landsdækkende live-event, hvor man kan hente krea-materiale og deltage i de kreative aktiviteter hjemme fra stuen – og sende drømmetegningerne til Børnehjælpsdagen efterfølgende for at være med i konkurrencen om præmier.

Alle kan vise og give støtte på Årets Børnehjælpsdag ved at hejse et flag på den særlige festdag, hvor vi viser, at vi alle kan gøre noget for vores udsatte børn og unge i Danmark. På dagen kan man give en donation eller støtte op ved at købe den smukke årsplakat 2023, skabt af illustrator Mia Maria Overgaard, der tematiserer over drømme og håb i børnehøjde. Traditionen tro vil årsplakaten blive offentliggjort på selve dagen den 7. maj.

.

Invitation til alle børn på Årets Børnehjælpsdag

Søndag den 7. maj – Årets Børnehjælpsdag – er en hyldest netop til børnenes drømme og håb. Alle børn kan deltage på vores online event søndag den 7. maj kl. 10.15 – 11.00, hvor de tuner ind til et online krea-studie med fold, snak og krea. I studiet er en lille flok ambassadører for Børnehjælpsdagen – bl.a. Lego Masters vært og komiker Victor Lander samt folkekære sanger Birthe Kjær.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*