Arktisk fokus på Nordatlantiske Filmdage

PR-foto_Isuma Distribution International
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Bryd vintermørket med unikke filmoplevelser fra de nordligste egne, når den årlige filmfestival Nordatlantiske Filmdage indtager Nordatlantens Brygge 2. til 12. marts

.

Årets festival sætter fokus på Grønland og Arktis og præsenter desuden serien Island i panorama og særarrangementer med bl.a. dansefilm og færøske kortfilmperler.

.

Med blikket mod nord

Hovedserien Grønland & Arktis byder på alt fra nervepirrende thriller og fantasyfilm til både poetiske og politiske dokumentarfilm fra Grønland. Og ud over de nyeste grønlandske film er der også samisk film på programmet, debat om filmudviklingen i den cirkumpolare region og en hyldest af den canadiske instruktør Zacharias Kunuk.

Zacharias Kunuk fik sit store internationale gennembrud i 2001 med filmen Atanarjuat – The Fast Runner, der for alvor skabte opmærksomhed om inuitfilm. Den vises og festivalen åbnes desuden med hans seneste spillefilm One Day in the Life of Noah Piugattuk, der har Apayata Kotierk og Kim Bodnia i hovedrollerne.

.

Musik og dans i alsidigt filmprogram

I filmserien Island i panorama kan man bl.a. se dokumentarfilmen A Song Called Hate, der fortæller historien om Islands kontroversielle sang ved Eurovision Song Contest i Israel 2019. Blandt seriens øvrige film er dokumentarklassikeren Rock in Reykjavík, lavet i 1982 af Fridrik Thor Fridriksson og med en 14-årig Björk blandt de medvirkende.

Ved særarrangementet Dansefilm fra Nord kan man opleve alt fra sanselig poesi til både underspillet og kontant humor i film af færøske, grønlandske, islandske, samiske og danske filmfolk, der alle arbejder med kunstfilmens særlige undergenre ”dansefilm”.

Festivalen viser i alt fem spillefilm, ni dokumentarfilm og hele 23 kortfilm. Og de i alt 37 filmtitler præsenteres ved 18 forskellige arrangementer – alle tilsat oplæg fra filmspecialister eller instruktørbesøg fra Grønland, Færøerne og Island.

.

Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*