Danskerne spiser fastelavnsboller som aldrig før

I 2020 eksploderede danskernes interesse for fastelavnsboller, og siden da er vi kun blevet mere og mere ivrige efter de særlige traditionsrige boller. Det kan man eksempelvis se, når man kigger på antallet af gange, vi danskere har søgt på Google efter fastelavnsboller – siden 2019 er det tal nemlig steget med 360%, viser en ny undersøgelse fra HelloFresh.


Fastelavnsbollen kan om noget samle hele familien – og i de seneste år er den populære bolles popularitet skudt i vejret. Ifølge brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark oplevede 66% af de adspurgte bagere og konditorer i 2021 en stigning i salget af fastelavnsboller, mens en undersøgelse fra organisationen Madkulturen kunne fortælle, at det i samme år nu var hele 50% af danskerne, der spiste fastelavnsboller mod 37% i 2017.

.

Det virker dog ikke til, at det blot er fastelavnsboller købt hos bagerierne, der vækker interesse hos danskerne. Også de hjemmelavede fastelavnsboller ser ud til at vinde indpas i de danske køkkener. I hvert fald viser en undersøgelse af danskernes Googlesøgninger, at danskernes søgninger efter opskrifter på fastelavnsboller er steget med intet mindre end 344% siden 2019, mens søgninger generelt relateret til fastelavnsboller er gået fra knap 300.000 i 2019 til over 1.5 millioner i 2022. Hvilket altså er en stigning på 360%.

.

Noget til enhver smag

Og der er noget til enhver smag, når man kigger på opskrifter på fastelavnsboller. I dag findes der nemlig et hav af forskellige varianter af det traditionsrige bagværk. Der er alt fra den gammeldags til den mere moderne, svenske variant, semlor med marcipan og flødeskum.

Herunder kan du finde HelloFreshs bud en gammeldags fastelavnsbolle, man nemt kan kaste sig over derhjemme.

.

Gammeldags fastelavnsboller, 12 stk.

.

Til dejen:
● 2 dl mælk
● 50 g gær
● 1 tsk salt
● 1 æg (+ 1 æg mere til at pensle bollerne med)
● 2 spsk sukker
● 100 g blødt smør
● 500 g hvedemel

.

Til cremen:
● 2 dl mælk
● 1 æg
● 2 spsk sukker
● 1 spsk majsstivelse
● 1 tsk vaniljesukker
● Tip: Skal det gå ekstra hurtigt, kan du bruge en skefuld syltetøj i stedet for creme. Eller prøv med en skive nougat og en skive marcipan.

.

Fremgangsmåde:

Cremen:
● Start med at lave cremen.
● Pisk mælk og æg sammen i en gryde.
● Pisk herefter sukker, majsstivelse og vaniljesukker i gryden.
● Bliv ved med at piske, mens du bringer blandingen i kog i et par minutter.
● Hæld cremen i en skål og dæk den til med madfilm. Her er det vigtigt, at filmen sidder tæt rundt om cremen, så der ikke dannes skind.
● Sæt cremen til at køle af.

.

Dejen:

  • Start med at tage smørret ud af køleskabet, så det kan bløde op.
  • Lun mælken, så den bliver håndvarm og rør herefter gæren ud i den.
  • Pisk æg, salt, sukker og blødt smør sammen og tilsæt derefter mælken.
  • Kom hvedemel i lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen. Dejen skal være en smule klistret men stadig slippe skålen – muligvis skal du ikke bruge alt melet.
  • Sæt dejen til at hæve et lunt sted i en time.
  • Slå dejen ned og rul den ud, så den er en halv centimeter tyk.
  • Skær dejen op i 12 firkanter.
  • Placer en spsk. vaniljecreme i midten af hver firkant og saml enderne, så der ikke opstår huller.
  • Kom bollerne på en bageplade med bagepapir – lukningen på bollerne skal vende nedad.
  • Lad bollerne efterhæve i 45 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
  • Kom kun én bageplade ad gangen ind i midten af ovnen.
  • Bag i 8-15 minutter (det svinger lidt fra ovn til ovn, så hold øje med bollerne efter 8 minutter)
  • Lad bollerne køle af.
  • Pynt med glasur.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*