DEBAT: Mere om Israel-flagstriden på Rådhuset

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print
DEBAT: Af Finn Rudaizky (DF)

Det plejer at være partiernes gruppeformænd, som træffer aftale om flag eller særlig belysning på Københavns Rådhus. Og der er tradition for, at det sker i enighed.

Sådan har det været i mange, mange år – og f.eks. også da man besluttede at ville flage for Ukraine og forholde sig til terror i Frankrig. Men også andre markeringer er besluttet i fuld enighed.

Spørgsmålet om markering af terror mod civile israelere fra terrorgruppen Hamas, har imidlertid delt vandene.

Allerede inden gruppeformandskredsen formelt skulle tage stilling til Israel-flag, så havde Det radikale Venstre og Alternativet sagt, at de ikke kunne gå ind for Israel-flag.

Venstre, konservative, socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ville gerne have Israel-flag. Og antagelig også Liberal Alliance.

Enhedslisten skulle først drøfte det med sit bagland og hvad SF ville, fandt jeg aldrig ud af.

Da der ikke kunne opnås enighed, blev det til en meget politisk sag.

Derfor er det Borgerrepræsentationens 55 medlemmer, som skal stemme om det. Og det vil ske på det næste møde i Borgerrepræsentationen.

Jeg synes det vil være fint med en afstemning. Så får vi konstateret, om politikerne mener, at der skal tages afstand fra AL terror eller om jødiske liv vurderes mindre værd end terrorofre i Ukraine og Frankrig.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*