Forvirring om cafe på Hotel NH Collection på Christianshavn er ulovlig bygget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der har været meget positiv omtale i medierne af den nye tagcafé på Hotel NC Collection (tidligere kendt som Ørkenfortet). Men nu hersker der tvivl mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Christianshavn lokaludvalg, om den er lovlig. Direktøren for NH Collection siger, at der allerede ligger en tilladelse til tagterrassen, men at tolkningen af tagcaféen trigger.

Af Anders Bo Petersen

Udsigten fra ovennævnte tagterrasse ud over Københavns kanaler er fænomenal. Det kan undertegnet skrive under på, da han drak en kop kaffe på en solrig eftermiddag engang i august måned. Men ifølge en skrivelse fra Christianshavn lokaludvalg fra oktober 2023, undrer de sig over, at tagcaféen er blevet bygget på tagterrassen.

.

Tolkning af bestemmelser – løsning en flexpergola

Da hotellet søgte første tilladelse 2022, ønskede de at opføre en glasinddækket bygning med et overdækket udeareal, som fremstår som en bygning på tagterrassen, men Teknik- og Miljøforvaltningen sagde nej, da det var i strid imod lokalplanen.

I mellemtiden valgte de at opføre en såkaldt flexpergola i stedet for.

Direktør for Hotel NC Collection, Anders Duelund siger:

”Forskellen på en flexpergola og bygning er, at en flexpergola er en fleksibel udestue, der IKKE er skruet ned i taget. Ydermere består taget af en pvc-sejldug, der kan skydes frem eller fra, alt efter vejrforhold. En bygning er derimod en lukket fast konstruktion”. Han fortsætter ”Derfor vurderede vi, at vi holdt hos inden for de bestemmelser Teknik og Miljøforvaltningen, havde udstukket på mødet i 2022”.

.

Omgående henvendelse til forvaltningen

Tagterrassen og flexpergola blev afsløret for offentligheden i en artikel i Berlingske den 25. maj med billede af den.

Formand for Christianshavn lokaludvalg Asbjørn Kaasgaard sender den 5. juli 2023 en henvendelse med otte spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen. I disse spørgsmål kommer det blandt andet frem, at på et møde den 20. september 2022 skulle de og Hotel NC Collection have orienteret lokaludvalget om byggeplanerne. Vicedirektør for Teknik- og Miljøforvaltningen Karsten Biering Nielsen svarer tilbage den 15. august 2023, at de var klar på dette møde til at dispensere byggeherre for denne overdækket bygning efter forudgående nabohøring. Men som bekendt valgte de en anden løsning, der holdt sig inden for disse lokalplanbestemmelser.

.

Måske dispensation fra lokalplan

I samme brev slår Karsten Biering Nielsen dog fast, at forvaltningen vurdere at flexpergolaen er ulovlig. De anerkender også at beboere og lokalråd ikke er blevet hørt, som der ellers er kutyme for ved nybyggerier.

Den 19. september 2023 har forvaltningen modtaget en ansøgning fra Hotel NC Collection om lovliggørelse af denne flexpergola. Den venter nu på at blive sagsbehandlet. Tidsrammen for denne behandlingsproces står i det uvisse. Havnefronten har forsøgt at kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen for at få svar inden deadline, men det er ikke kommet.

Imens ærgrer direktør for Hotel NC Collection, Anders Duelund sig over de misforståelser, der har været mellem dem og Teknik- og Miljøforvaltningen: ”Jeg synes, at vi har været imødekommende. De har været på besøg flere gange under byggeprocessen, og sagt god for det de så. Derfor håber jeg også på, at vi får denne dispensation. Den er jo ikke kun til glæde for hotelgæsterne, men for alle, der gerne vil se København fra første parket”

Faktaboks
Ejendommen, som Hotel NC Collection driver, er ejet af ATP-ejendomme.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*