Guide for livet i Københavns havn

Naturbeskrivelse, københavns havn, under vand, wwf
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Der er masser af liv under vandet – også i Københavns havn. Derfor kommer der nu en ny guide, der skal hjælpe med at fortælle om livet i vandet.

.

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn lancerer i dag “Københavns havn – en naturbeskrivelse af livet i havnen”. En gratis publikation, som skal give Københavns borgere og besøgende et indblik i livet i havnen og lyst til at udforske den natur, den stiller til rådighed.

Naturbeskrivelsen er en guide, der dykker ned under overfladen i Københavns største økosystem – havnen. Den bygger på viden fra Københavns Kommune, lystfiskere, WWF Verdensnaturfondens biologer og andre af havnens interessenter. Den sætter dels havnen i en historisk kontekst, og dels giver den borgere og besøgende et overblik over, hvor og hvornår de kan opleve natur og forskellige slags fisk i havnen.

Guiden indeholder en historisk oversigt over havnens udvikling, dens plante- og dyrearter, samt tips til hvordan du kan få mest ud af havnens natur.

.

Plakatkonkurrence og udstilling på vej

Som led i at sprede budskabet om livet i Københavns Havn inviteres alle også til at deltage i en plakatkonkurrence, som skal fortolke livet i havnen på en kreativ måde. Plakatkonkurrencen lanceres i dag, og det er muligt at sende sit bud ind indtil 1. marts 2023. Vinderen bliver valgt af en jury bestående af Anders Kofoed (naturformidler), Bo Øksnebjerg (Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden), Anne Skovbro (Adm. Direktør i By & Havn) og Josephine Kyhn (visuel kunstner og illustrator). Præmien til 1. pladsen er 10.000 kroner.

Et udvalg af de indsendte plakater vil også blive vist på en udstilling om biodiversiteten i havnen, som vil være tilgængelig for offentligheden til foråret.

.

Man kan læse mere på WWW side: wwf-by-havn_naturbeskrivelsen.pdf

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*