Jernbanebyen udvalgt til globalt pilotprogram

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på email
Del på print

Jernbanebyen lanceres netop nu som globalt pilotprojekt af det førende internationale bynetværk C40 og skal vise vejen for fremtidens bæredygtige byer. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

.

Bydelen er et af de sidste store byudviklingsområder i det centrale København og skal udvikles med lavt klimaaftryk for øje og blive en ny, grøn og levende bydel med plads til fællesskaber, forskellige typer boliger, værksteder og virksomheder.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over, at København høster anerkendelse på verdensplan for sin bæredygtige byudvikling.

”København skal gå forrest i den grønne omstilling. Vi skal være ambitiøse og prioritere grønne områder, biodiversitet og et lavt klimaaftryk, når vi udvikler byen og skaber plads til de mange, der drømmer om at bo her. Det gør vi i Jernbanebyen, og jeg er stolt over, at bydelen får anerkendelse for ambitionerne. Jeg ser frem til de kommende dage, hvor arkitekter fra hele verden er samlet til kongres for at diskutere, hvordan vi skaber sunde, bæredygtige og levende byer. Vi kan kun blive klogere – og forhåbentlig inspirere”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

.

Glæde hos flere borgmestre

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod siger:

”Det er fantastisk, at vores nye bydel nu også vækker international opmærksomhed og bliver et fokus for C40-samarbejdet. Vi skal gøre det her område af København til byens grønneste og mest bæredygtige bydel, og vigtigst af alt skal vi gøre det sammen. Vi skal vise os selv og verden, at man kommer længst ved at udvikle byen i dialog og samarbejde med dens indbyggere”.

.

Udvikles at flere aktører

Det er grundejerne DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, Industriens Pension, Novo Holdings og NREP, der i samarbejde med Københavns Kommune og andre offentlige aktører står bag udviklingen af den nye bydel.

”Der er brug for nye typer af partnerskaber for at lykkes med en bæredygtig omstilling af vores byer. Det er Jernbanebyen et godt eksempel på, hvor private og offentlige parter samarbejder tæt om en fælles vision, og hvor vi kan påvirke byens udvikling i en skala, der rent faktisk flytter noget. C40’s udvælgelse af Jernbanebyen placerer endnu en gang København forrest blandt verdens mest fremsynede byer”, siger Claus Mathisen, CEO, Urban Partners, som NREP er en del af.

.

22 hovedstæder er med

22 hovedstæder i verden deltager i C40’s pilotprogram under titlen Green & Thriving Neighbourhood pilot projects. Visionen for udviklingen af Jernbanebyen er i stærk overensstemmelse med kriterierne for C40’s program og ses som et innovativt og visionært eksempel for den fremtidige udvikling af vores byer globalt.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*